PA060221

06.10.2019 15:33

Få reaktioner fra debutant Kinsgley Madu, målscorer Anders K. Jacobsen og clean sheet-mesteren Oliver Christensen efter 3-0 over AC Horsens.

Oliver Christensen:

Det er dejligt med endnu en sejr og stor cadeau til holdet. Vi forsvarer os godt, og vi giver minimalt af store chancer væk, og det er dejligt at stå på et hold, hvor alle 11 spillere sætter en stor ære i at forsvare målet. Det er jeg rigtig tilfreds med.

Jeg synes, at jeg gør en rigtig fin indsats i dag. Jeg får hjulpet mine forsvarsspillere fint ude i feltet, og det bliver man nødt til mod Horsens, som har rigtig mange gode fysiske spillere. Det bliver en svær kamp efter, at vi får det røde kort, men overordnet set, er jeg godt tilfreds med min egen og holdets indsats.

Kingsley Madu:

Det er en god kamp i dag. Jeg er glad og har det godt på holdet, og vi vandt i dag, så det er det vigtigste, når det er en holdindsats. Jeg har arbejdet for dette i lang tid og er glad for spilletiden, så det er en fremragende følelse. Vi skal fortsætte med at arbejde hårdt hver dag, så vi kan få flere gode kampe.

Anders K. Jakobsen:

Det er bare skønt at mærke følelsen igen, og det er en stor lettelse for mig, så alt i alt er det bare skønt. I første omgang overvejer jeg at spille på tværs, og så ender jeg med at skyde på mål. Jeg får scoret, og det var en kæmpe forløsning for mig personligt.

Først og fremmest er det vigtigt, at vi får point med op til landsholdspausen. Nu ser det godt ud med seks point, og i tabellen har det pyntet en hel masse. Vores solide defensiv kan bære os langt, så hvis vi får scoret på nogle af vores chancer, så skal vi bare blive ved. Vi er svære at spille imod, og det ved vi, hvis vi fortsætter med at udnytte vores styrker.

Næste kamp i 3F Superligaen er fredag d. 18. oktober kl. 19 ude mod AaB.