P7143878

10.08.2019 00:01

Vi holdt nullet igen, og det giver noget selvtillid, fortæller Oliver Lund efter sejren over Randers FC. Læs flere reaktioner nedenfor.

Oliver Lund

- Vi kom godt fra start, og så blev det lidt en slåskamp, som kampen skred frem. Vi mistede en smule momentum, men jeg synes stadigvæk, at vi havde styr på tingene. Vi kom ikke rigtig i deres kontrakniv, og vi fik taget nogle gode kampe oppe foran.

- Vi holdt nullet igen, og det giver noget selvtillid. Oliver Christensen var kampafgørende i dag, og han har virkelig steppet ind i de seneste kampe. Det var positivt at kunne vinde en kamp, hvor det ikke var alt, der kørte, men vi sled den hjem. Alt i alt, synes jeg, at det var en fin holdpræstation i dag, hvor vi stod godt nede bagved.

Mathias Greve 

- Det var en lidt blandet affære. Jeg synes, at der var gode momenter i første halvleg især i starten af kampen, hvor vi fik spillet bolden godt frem og tilbage. Det var en kamp, der kunne tippe begge veje, så jeg synes, at det var en fin og solid kamp.

- Det var dejligt at være i gang igen og få nogle minutter i benene. Det har jeg brug for, hvis jeg skal finde tilbage til det niveau, som jeg ved, at jeg har. Det var godt at mærke stemningen på lægterne, og det er fedt at spille fodbold derude i øjeblikket. Jeg synes generelt, at vi spillede en rigtig fin form for fodbold, og det var fedt at være en del af.

Sander Svendsen

- De første 20 minutter, synes jeg, at vi var vældig gode, og så blev det lidt en duelkrig i resten af halvlegen. I anden halvleg fik vi et mål, og så synes jeg, at vi havde kontrol i resten af kampen. Vi afleverede fantastisk godt, jeg fik en tap-in, og vi fik et clean-sheet. Det er en fantastisk dejlig følelse.

- Jeg føler, at der er en god forbindelse med Bashkim Kadrii, og der er kredit til hele holdet for en god kamp, hvor vi leverede en god forsvarskamp og får tre point, så det er dejligt.