P3010729

01.03.2020 16:37

Der var en flok skuffede spillere, som vi mødte efter dagens kamp, hvor det blev til uafgjort med cifrene 1-1 mod Silkeborg IF.

Kasper Larsen
- Jeg er skuffet. Vi skal slå Silkeborg på hjemmebane. I første halvleg gør vi det godt, men i anden halvleg bliver vi lidt passive. De overtager initiativet i kampen, så det er selvfølgelig ikke godt nok. Vi skaber nogle muligheder i 1. halvleg, og vi kontrollerer, så det kan vi tage med videre. Lige nu er det svært, da vi ikke får det resultat med, som vi skulle have haft.

Jacob Barrett Laursen
- Vi spiller en fin første halvleg, og så begynder vi lidt at stoppe med at spille. Vi har optræk til at lave et mål mere i første halvleg, hvor vi lige mangler den sidste skarphed. Vi skal hjem og finde ud af, hvad der lige går galt her, og så skal vi rykke tættere sammen i bussen. Der er en ny opgave igen søndag, og så tager vi tingene derfra.

Aron Elís Thrándarson
- Det er ikke godt nok i dag. Vi skulle have haft de tre point, og i første halvleg er vi gode. I anden halvleg mister vi kontrollen over kampen og lader Silkeborg komme ind i det. Vi kreerer nok chancer til at vinde kampen, og vi har 11 hjørnespark, så den del skal vi gøre bedre. I den kommende kamp skal vi spille ligesom første halvleg, men det skal vi gøre over alle 90 minutter, og havde vi gjort det i dag, så havde vi også vundet. Det er selvfølgelig dejligt at spille fuld tid, men vi er selvfølgelig skuffet og skal gøre det bedre i næste kamp.

Næste kamp for OB er mod SønderjyskE på udebane d. 8. marts kl. 14.