P2175180

17.02.2019 17:02

Læs reaktioner fra Tverskov, Grytebust og Jacobsen efter søndagens sejr på 1-0 over Vejle i Superligaen.

Sten Grytebust:
Vi spiller en god første halvleg og en mindre god anden halvleg. Måske skal vi føre med mere end et mål ved pausen. Vores anden halvleg var som sagt ikke på samme niveau som første, og derfor blev det lidt spændende i slutningen.

Jeppe Tverskov:
Jeg synes, at vi kommer ud med et fint udtryk. Det er lidt ærgerligt, at vi ikke får lavet en enkelt mere i første halvleg, men vi skulle have lavet en scoring til 2-0, det havde dræbt kampen. Det er den eneste malurt, men sejren er det vigtigste.

Jeg synes generelt, vi står fint defensivt i dag. De har et par enkelte muligheder i anden halvleg, men det er klart, når vi var foran 1-0 i slutningen af anden halvleg. Fra midten af 2. halvleg og frem bliver det lidt rodet, og det gør det ofte. Sådan er det, men generelt fin defensiv fra hele holdet i dag.

Anders K. Jacobsen:
Det er en fortjent sejr. Vi kommer ud med en god første halvleg, og så bliver anden halvleg desværre lidt mere urolig og jævnbyrdig. Vejle kunne godt have bragt sig tilbage i kampen lige så vel, som vi kunne have lukket den. Bortset fra et par chancer til Vejle i anden halvleg, så synes jeg, at vi er i kontrol.

Vi havde håbet, at vi lige kunne have investeret lidt mere i anden halvleg og fortsat de gode takter fra første halvleg. I tabellen var de tre point meget vigtige i dag, så det var en god start i dag, og så må vi se, hvad vi kan finde frem i næste uge. Det bliver ved med at være tæt, og vi skal holde os til og have flere point, hvis vi vil med.