P6180666

18.06.2020 21:05

Læs, hvad Jeppe Tverskov og Jørgen Skjelvik havde at sige efter den skønne sejr over SønderjyskE.

Jeppe Tverskov:

Det betyder meget, at vi får sejren i dag. Især mentalt. Vi er utrolig lettede. Vi kommer rigtig godt fra start i dag. Der er selvfølgelig lidt held i vores 2-0-mål, men når man kommer godt fra start, så giver det virkelig et boost. Det gjorde det nemmere, at vi kom foran. Vi fik selvtillid og kunne spille bolden rundt. Kommunikationen fungerede godt.

 Vi var meget overraskede over, hvor højt vi kunne høre fansene i dag. Vi havde hørt, der ville komme en 2-300 hundrede, men der var lyd på dem, der var der. Det kunne vi høre allerede i opvarmningen. Og hvis vi kunne høre dem, så er jeg sikker på, at SønderjyskE-spillerne også kunne. Det rykkede sindssygt meget, og det var virkelig imponerende.

 

Jørgen Skjelvik:

Det var en sekspointskamp i dag på mange måder. Så fik vi lidt held i den anden kamp, så nu har vi lidt hul i tabellen. Nu skal vi bare vinde vores kampe.

Det er svært at sige, hvor meget jeg mangler for at være på 100 procent, men jeg nærmer mig. Måske 10 procent mere. Jeg kan spille lidt overalt – det handler bare om, hvor træneren vil have mig.