Banko2

19.09.2018 13:53

På mandag er der ekstra mange grunde til at komme tidligt i Albani Fanzone inden kampen mod AC Horsens. Vi har ryddet op i merchandise-lageret, og vi giver derfor fantastiske muligheder for at vinde nyt fanudstyr, når der på mandag spilles banko i Albani Fanzone.

Vi langer fede præmier over bankopladerne - Hovedpræmien er en signeret kampbold - og så er der selvfølgelig mulighed for at forsyne sig i madboderne og barerne imens. Hvis du kommer i tidsrummet 17.00 – 17.30 er spillepladerne endda gratis!

Du finder Albani Fanzone bag Richard Møller Nielsen Tribunen.

 

Programmet for Albani Fanzone:

Kl. 17.00 Albani Fanzone åbner. Der vil være musik, burgers fra Bull Burger og øl/vand fra Viggos
Kl. 17.00 - 17.30 Gratis bankoplade uddeles fra Viggo’s bar
Kl. 17.20 Månedens Spiller i august præsenteres på scenen
Kl. 18.00 Bankospil med professionel banko-opråber fra Storms Pakhus, Martin Bager Wulff (Billedet)
Kl. 19.00 Kampstart


Programmet for Faxe Kondi Familiezone:

Kl. 18.00 Faxe Kondi Familiezonen åbner
Kl. 18.00 - 19.00 Bliv klar til kamp med Team Victor: Ansigtsmaling og Faxe Kondi Skudkonkurrence
Kl. 19.00 Kampstart
Kl. 19.45 - 20.00 Aktiviteter i pausen

Du finder Faxe Kondi Familiezone ved 3F Tribunen.

Så tag din familie og kammerater i hånden og kom til et brag af en fodboldkamp på Nature Energy Park mellem OB – AC Horsens mandag kl. 19.00.