DSC09764

09.07.2020 11:51

I går var en stor dag, da vi endelig kunne samles flere tusinde mennesker på Nature Energy Park, og det kan vi også, når vi søndag den 19. juli tager imod Randers FC.

Alle sæsonkortholdere vil derfor i dag modtage en mail med login til billetsystemet og en ny adgangskode. Det er vigtigt, at du benytter dette link og adgangskoden, som du modtager i dag.

Øvrige fans kan fra på mandag kl. 12.00 også købe billet til playoff-opgøret mod Randers FC den 19. juli. Det vil som normalt foregå på ob.dk/billet.

Da vi skal overholde en række retningslinjer til kampen, kan sæsonkortholdere desværre ikke sidde på sin sædvanlige plads på kampdagen, og man kan ikke benytte sin vanlige indgang. For at mindske smitterisikoen er Nature Energy Park således opdelt i en række sektioner, og det er derfor vigtigt, at du benytter den indgang, der står på din billet. På din billet kan du desuden se, hvilken vej du skal benytte for at komme til din anviste indgang på stadion. 

Til kampen har du ikke adgang med sæsonkort, så det er vigtigt, at du har hentet billet til kampen.
Senere følger desuden nærmere information om restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger på Nature Energy Park som følge af COVID-19.