
Sådan spiller Striberne i playoff-kampene
09 jul 2020OB har vundet puljen og skal nu møde Randers over to kampe i jagten på Europa League-kvalifikation.
Efter gårsdagens kamp mod Silkeborg IF er puljespillet færdigt for Striberne, som allerede mod SønderjyskE sidste lørdag sikrede sig førstepladsen.
Dermed skal vi nu op mod nummer to i modsatte pulje, og det bliver Randers FC, der er modstanderen i de næste to kampe.
Første opgør bliver lørdag d. 11. juli kl. 18 i Randers, mens der er returkamp søndag d. 19. juli kl. 16.
Vinderen af disse opgør skal møde AC Horsens i yderligere to kampe. Vinderen af disse opgør bliver nummer syv i 3F Superligaen og skal møde nummer tre fra mesterskabsspillet i en finalekamp om adgang til Europa League-kvalifikation.
Denne kamp bliver spillet hos det hold, der slutter som nummer tre. Lige nu er det AGF, men de har chancen for at indhente FC København, så intet er afgjort der.
Vi glæder os til de næste to knald- eller faldkampe og vil løbende orientere jer om programmet for Striberne.
Lige nu

Andreas Alm forventer all-inclusive teambuilding i Thailand

Kom til Pre-season event på Anarkist

Syv striber udtaget til U15 Talentcenter

Andreas Alm efter dagens træningskamp

Målrig træningskamp i Ikast

Alen Mustafić er ny mand i striber

Sådan starter vi i Ikast
