PA060854

20.12.2019 08:15

Når det nye årti tager sin begyndelse, har vores spillere nok at se til.

Mens nogle tager turen sydpå og får sol eller skiferie til deres Instagram-portefølje, så stiller vores spillere til træning torsdag d. 9. januar, hvor der er opstart.

Allerede dagen efter vil flere af dem være med til det store indendørsstævne KMD Cup, som spilles i Jyske Bank Arena på Ørbækvej i Odense. Her er OB værter og tager imod AaB, AGF, Brøndby og et nystiftet Øens Hold-mandskab.

Lørdag d. 18/1 spilles den første træningskamp, når Middelfart kommer på besøg. Senere på dagen vil spillerne være tilstede ved den årlige Sportslørdag i Odense Idrætshal.

Onsdag d. 22/1 er der igen træningskamp, når svenske Helsingborg IF kommer på besøg i Odense. Vi mødte også svensk modstand d. 20. november, da vi slog Europa League-deltagerne fra Malmö FF på eget græs med 2-1.

Mandag d. 27/1 er der så afgang til træningslejr i Belek, Tyrkiet. Her var vi også i år, og det var så godt et ophold, at vi har valgt at gentage succesen.

Her er der foreløbigt programsat to træningskampe mod stærke modstandere. Således møder vi Rapid Wien onsdag d. 29/1 kl. 15, mens Rubin Kazan er næste opgave mandag d. 3/2 kl. 15.

Onsdag d. 5/2 går turen tilbage til Odense, og der er første kamp i 3F Superligaen d. 16/2 kl. 18 hjemme mod Brøndby IF. Se hele programmet for grundspillets sidste seks runder her.

Bemærk, at træningskampene i Odense ikke har fået fastlagt en bane endnu. Vi melder ud, så snart det kommer på plads.