Annonce
Annonce
Sæsonkortholdere kan gratis tage en kammerat med på søndag
3F Superliga

Sæsonkortholdere kan gratis tage en kammerat med på søndag

23 nov 2021
Annonce

Vi sætter kæmpestor pris på opbakningen, vi kamp efter kamp mærker fra tribunerne, og derfor kan alle vores sæsonkortholdere fuldstændig gratis tage en ven med til søndagens kamp, hvor vi møder FC Nordsjælland.

Annonce

Fodbold bliver bare endnu sjovere, når man er flere om det. Uanset om man løber rundt på banen, eller om man tager plads på tribunen. Derfor får alle sæsonkortholdere nu mulighed for at dele oplevelsen med nye venner.

Til kampen mellem OB – FC Nordsjælland den 28. november kan vores sæsonkortholdere fuldstændig gratis tage en ven med til kampen.

Hvordan fungerer det?
Som sæsonkortholder skal du på søndag ikke gøre andet end at medbringe dig selv, dit sæsonkort og en ven eller veninde der skal med til fodbold.

Ved indgangen scanner du bare dit sæsonkort, præcis som du plejer, og så sørger indgangspersonalet for, at din stadionkammerat også kommer ind.

Tilbuddet er til alle vores sæsonkortholdere, og det er dermed ikke afgørende, om du har et sæsonkort for hele sæsonen, eller om dit sæsonkort er på abonnement. Hvis du har sæsonkort til en nummereret plads, er både du og din ledsager velkommen til at tage plads på de unummererede sektioner.

Kampen mod FC Nordsjælland spiller vi søndag den 28. november kl. 14.00 på Nature Energy Park, og vi glæder os rigtig meget til at se dig og din ven eller veninde til fodbold på Nature Energy Park.

Har du endnu ikke sæsonkort, men kunne du godt tænke dig det, så kan du købe det her.

Annonce