_DSC7920

31.08.2021 06:00

Vi er blevet enige med Odds Ballklubb om at forlænge lejeaftalen af Sander Svendsen, så han fortsætter i den norske klub frem til årsskiftet.

Siden april har Sander Svendsen været udlejet til Odds Ballklubb i den norske Eliteserie, og den lejeaftale forlænges nu, så han også vil repræsentere den norske klub i de kommende fire måneder.

- Både Odds Ballklubb og Sander Svendsen har ønsket at fortsætte det gode samarbejde, og da han desværre har langt til fast spilletid på vores førstehold, giver det god mening for alle parter at forlænge lejeaftalen, siger sportschef i OB, Michael Hemmingsen.

Sander Svendsen har i denne sæson spillet 17 kampe for Odds Ballklubb, hvor det er blevet til to scoringer.

Den nye lejeaftale mellem OB og Odds Ballklubb løber frem til den 31. december 2021.