Sayouba Mandé udtaget til landsholdet
Landshold, Nyt fra OB

Sayouba Mandé udtaget til landsholdet

29 aug 2019

Sayouba Mandé med i den trup, som den ivorianske landstræner Kamara Ibrahim har udtaget til to venskabskampe.

Forleden kunne vi fortælle, at Oliver Christensen var udtaget til det danske U21-landshold.

Nu har endnu en af vores målmænd fået adgang til nationalmandskabet, idet Sayouba Mandé er udtaget til det ivorianske af slagsen.

Elfenbenskysten skal spille to venskabskampe i den kommende måned, hvor Mandé er inkluderet i en trup på 26 mand. Først gælder det Benin d. 6. september kl. 19 i Caen, mens Tunesien er modstanderen i Rouen d. 10. september kl. 19.

Skulle vores keeper komme på banen vil det være hans fjerde landskamp for Elfenbenskysten.

Han debuterede d. 5. marts 2014 som 20-årig mod Belgien i en 2-2 kamp.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik