IMG_0312

17.04.2023 14:22

Vores U17-drenge spillede lørdag et målrigt opgør Vejle, hvor de stribede drenge efter straffesparkskonkurrence løb med sejren.

U17-Ligaen, Runde 19 
Lørdag den 15. april 2023, kl. 15.00, Vejle.  
 

Vejle Boldklub - OB 2-2 (0-1) 
0-1 Elvar Örn Guðmundsson Petersen (1.)
1-1 Noah Barholt Rasmussen (52.                                                                                   

1-2 Mads Riis Abrahamsen (64.)                                                                                       

2-2 Frederik Engqvist (78.)

Straffesparkskonkurrence (2-4):

Vejle Boldklub: Anton Klaster, Noah Ejlertzen

OB: William Christian Martin, Noah Hovgaard Lassen, Max Albæk Andersen, Mads Riis Abrahamsen. 

Advarsler: 

Vejle Boldklub: Anton Klaster (63.).

Odense Boldklub: Noah Hovgaard Lassen (68.), Anton Møller Hartmann Jensen (75.).  

 

Kampens forløb: 

I lørdags drog U17-drengene over Lillebælt, da de skulle møde deres nærmeste konkurrent i tabellen fra Vejle. 

Vi kom stærkt fra start og efter blot et minut, fik vi et hjørnespark, som vi kom først på og headede videre, hvorefter Elvar Örn Guðmundsson Petersen kunne bringe os foran 0-1. 

Vejle kom med et hurtigt modsvar og sad derefter solidt på spillet det første kvarter, hvilket blev vekslet til et par løse chancer. 

Derefter kom vi igen bedre med i kampen, og vi dominerede boldbesiddelsen, men det blev aldrig til de helt store muligheder i resten af halvlegen. 

Anden startede i højt tempo, hvor begge mandskaber gerne ville frem ad banen og spille direkte. Det resulterede i en livlig start på halvlegen, og Vejle udnyttede dette og udlignede i det 52. minut på en standardsituation. 

Tyve minutter inde i anden halvleg får OB et frispark i venstre side foran feltet. Mads Riis Abrahamsen tog sig af frisparket og et med et flot spark, der svævede over i det lange hjørne, kom drengene foran på ny og 1-2 til striberne. 

Desværre opstod der knap et kvarter senere klumpspil i OB’s felt, som Vejle udnyttede og bragte sig på 2-2. Kampen fik ikke flere mål og endte 2-2, hvilket betød, at kampen skulle afgøres på straffespark.  

Heldigvis var vores unge keeper Janus Land på pletten, da han nappede Vejles første to skud, og vi kunne drage mod Fyn igen som sejrherre efter 2-4 i straffesparkskonkurrencen.  

 

Kommentar fra U17-cheftræner, Niklas Vincentz: 

- Vi vidste godt på forhånd, at det ville blive en god kamp i Vejle, da de har et godt hold, der spiller en god gang fodbold. De er meget fysiske og går meget til den, og de har nogle gutter, der kan tage fra.  

- For vores vedkommende bliver det aldrig rigtig godt. Vi kæmper med at finde noget flow i spillet, skabe chancer og score nogle mål, hvor det blev marginalerne, der blev afgørende. 

- Efter chancer og spil var resultatet fair, og vi må videre, og vi har en ny kamp allerede på onsdag mod SønderjyskE, og tabellen har åbnet sig op som en forårsblomst, og alle de muligheder, vi ikke troede var der, er der pludselig, så nu er det et spørgsmål at tage vare på det.  

 

OB’s startopstilling: 

Janus Land, Valdemar Bolander Hansen (Daniel Issa Amtrup, 64.), Mikkel Juul Jørgensen, Mads Riis Abrahamsen, Mikkel Søfelt Nielsen (William Christian Martin, 64.), Max Albæk Andersen, Noah Hovgaard Lassen, Anton Møller Hartmann Jensen, Elvar Örn Guðmundsson Petersen (Vitus Friis, 81.), Bertram Nygaard-Johansen (Lucas Hansen, 86.), Richard Emil Helveg.  

 

Bænken: 

Daniel Assa Amtrup, Lucas Hansen, Vitus Friis, William Christian Martin, Victor Bender Larsen, Marcus Eskildsen,  

Næste kamp: 

Lørdag den 15. april kl. 15.00 mod Vejle, VB Parken.