Referat foto

21.09.2021 17:45

Tirsdag aften besejrede vi 1. divisions tophold med 3-0 og avancerede dermed til fjerde runde af Sydbank Pokalen.

Sydbank Pokalen – 3. runde
Tirsdag d. 21. september kl. 17.45, Helsingør Stadion
FC Helsingør – OB 0-3 (0-3)
0-1 Emmanuel Sabbi (12.)
0-2 Kasper Larsen (19.)
0-3 Max Fenger (22.)

Gule kort:
FC Helsingør: Daniel Norouzi (75.)
OB: Emmanuel Sabbi (25.), Jeppe tverskov (78.)

Tilskuertal: 1.119

Dommer: Jonas Hansen

Kampens forløb:
Striberne er på lidt af en danmarksturné for tiden. I fredags gik turen til Aalborg, og på søndag skal vi en tur til Viborg for at spille kamp i 3F Superligaen. Mellem de to kampe var der også lige tid til en enkelt pokalkamp, da vi tirsdag aften gæstede FC Helsingør, der fører landets næstbedste række.

Hjemmeholdet gik ind til kampen med masser af selvtillid oven på 15 kampe i træk uden nederlag, og det var da også NordicBet-Ligaens førerhold, der kom frem til kampens første afslutning, som Hans Christian Bernat dog klarede uden problemer.

Vi kunne heldigvis sende en farligere afslutning afsted mod mål, efter Jens Jakob Thomasen havde drevet bolden frem fra midtercirklen. Via Bashkim Kadrii endte bolden til Emmanuel Sabbi på højrekanten, og amerikaneren snød sin direkte oppasser, inden han sparkede bolden i det lange hjørne.

Emmanuel Sabbi strålede af selvtillid, og det havde hjemmeholdet svært ved at styre. Således blev der kort efter begået frispark på amerikaneren, da han havde bolden ved sidelinjen i højre. Jens Jakob Thomasen tog sig af det efterfølgende frispark, som anføreren slog indover til Kasper Larsen, der fra en fri position i bagrummet headede bolden i mål til 0-2.

Føringen blev kort efter udbygget, da Ayo Simon Okosun sendte bolden frem mod det nordsjællandske forsvar, her mistimede en forsvarsspiller sin clearing, og han sendte i stedet Max Fenger i frit løb mod mål. Fenger rundede Kevin Stuhr Ellegaard i hjemmeholdets mål, og scorede sikkert til pausestillingen 0-3.

Fra anden halvlegs start blev Tarik Ibrahimagic og Robin Østrøm sendt på banen, og de fik hurtigt stor indflydelse på spillet. Først sendte Emmanuel Sabbi Robin Østrøm afsted mod mål på højrekanten, men hans afslutning blev blokeret til hjørnespark.

Kort efter var det Robin Østrøm selv, der sendte en god bold afsted, og denne gang var det en anden indskifter, Mart Lieder, der stod i modtagerens rolle. Desværre kom hjemmeholdets kasper Enghardt godt retur og blokerede hollænderens afslutning

FC Helsingør:
Kevin Stuhr Ellegaard – Frederik Bay (Callum McCowatt, 46.), Morten Knudsen, Philip Rejnhold Olsen, Nikolaj Hansen (Niclas Mouritsen, 46.) – Elijah Just (Kasper Enghardt, 46.), Oliver Kjærgaard, Frederik Juul Christensen (Daniel Norouzi, 68.), Oliver Drost - Peter Buch Christiansen, Sebastian Czajkowski (Liam Jordan, 76.)
Bænken: Hjalte Petersen, Kasper Enghardt, Niclas Mouritsen, Liam Jordan, Callum McCowatt, Tonni Adamsen, Daniel Norouzi

OB:
Hans Christian Bernat – Nicholas Mickelson (Mathias Brems, 87.), Kasper Larsen (Jakob Breum, 87.), Jeppe Tverskov, Jørgen Skjelvik (Robin Østrøm, 46.) – Jens Jakob Thomasen, Ayo Simon Okosun, Mads Frøkjær – Emmanuel Sabbi (Mart Lieder, 58.), Bashkim Kadrii (Tarik Ibrahimagic, 46.), Max Fenger
Bænken: Sayouba Mandé, Mart Lieder, Mathias Brems, Aron Elís Thrándarson, Tarik Ibrahimagic, Robin Østrøm, Jakob Breum

Næste kamp:
Søndag den 26. september kl. 14.00, Viborg FF – OB, Energi Viborg Arena, hvor du her kan sikre dig billet til away-turen.