IMG_9343

13.10.2020 14:50

OB´s Reserver måtte i dag æde et nederlag på 1-6 til Lyngby Boldklubs Reserver på bane 6, OB Falen.

Reserveliga
Tirsdag d. 13. oktober, kl. 14.00, OB Falen

OB – Lyngby Boldklub 1-6 (0-3)
0-1 André Riel (6.)
0-2 Brian Hamilainen (Str. 20.)
0-3 Jens Martin Gammelby (29.)
1-3 Mikkel Hyllegaard (52.)
1-4 Magnus Warming (67.)
1-5 Willads Delvin (69.)
1-6 Magnus Warming (90.)

Advarsler:
OB:
Marco Lund (20.)
Lyngby: Kasper Enghardt (50.), Pascal Gregor (75.)

Kampens forløb
:
OB bød i dag Lyngby Boldklub velkommen på vores nye, friske baner på OB Falen for at spille Reserveliga. Desværre viste De Kongeblå sig at være lidt for grådige ved middagsbordet og kunne drage hjem med alle tre point efter en 6-1 sejr.

Allerede efter seks minutter var den gal efter et opspil i højre side. Inde foran fik André Riel for meget plads og kunne sætte kuglen ind. Striberne havde gode løb på kanterne med indlæg, men den sidste præcision manglede.

I stedet kom Lyngby på to pinde, da Marco Lund lavede straffe, som Brian Hamilainen satte ind. Værre blev det små 10 minutter senere, da Jens Martin Gammelby plaffede et frispark ind. Pænt. Aron Elís Trándarson havde den bedste OB-chance med en friløber, men keeperen fik en lab på og reddede til hjørne.

Fynsk reducering
Anden halvleg startede helt perfekt, da lynhurtige Mikkel Hyllegaard blev stukket i dybden. Vores nummer 26 svigtede ikke og sendte reduceringen i kassen. Herefter pressede OB på, og efter et hjørnespark fik Ayo Simon Okosun headet, men lige i favnen på Lyngby-keeperen.

Desværre kunne vi ikke helt holde momentum, og så gik det en kende stærkt. To hurtige Lyngby-mål fra Magnus Warming og Willads Delvin gjorde det til halvstor margin, og så blev det en svær opgave, om end der blev kæmpet godt.

Rasmus Nissen havde et af sine frygtede frisparksforsøg, som keeperen i samråd med overliggeren fik reddet, mens Issam Jebali også fik vist sig frem med gode driblinger og forsøg. Det endte dog med endnu en blå scoring ved Warming og dermed et nederlag i vores anden kamp i Reserveligaen, og nu må vi rejse os igen, når FC Nordsjælland venter i næste opgør hjemme.

Kommentar fra træner Henrik Hansen:
- Det var desværre et fortjent nederlag. 1-6 er måske ikke helt retvisende, men Lyngby var bedre end os på næsten alle parametre i stort set hele kampen. Vi har vores faser og muligheder, men grundlæggende er præstationen ikke god nok. Det udnyttede de, og det er klart, at det er utilfredsstillende. Nu handler det så om, hvordan vi reagerer og slår tilbage efter sådan en præstation.

OB:
Hans Christian Bernat – Ryan Johnson Laursen (Oliver Lund 46.), Teitur Magnusson, Marco Lund (Daniel Obbekjær 64.), Mathias Brems – Janus Drachmann (Tarik Ibrahimagic 46.), Ayo Simon Okosun (Jakob Breum 64.), Aron Elís Thrándarson (Anton Stage 85.) – Issam Jebali, Max Fenger (Rasmus Nissen 64.), Mikkel Hyllegaard (Valdemar Kwasniak 64.)

Bænken:
Magnus Nielsen, Oliver Lund, Rasmus Nissen, Tarik Ibrahimagic, Daniel Obbekjær, Jakob Breum, Valdemar Kwasniak, Anton Stage

Næste Reserveligakamp:
Mandag d. 26. oktober kl. 14.00, OB-FC Nordsjælland, Reserveliga