Slaget om Fyn logo

17.09.2018 07:41

Mandag aften varmes der op til slaget mellem OB og AC Horsens med en forkamp på Nature Energy Park. Kampen står mellem samarbejdsklubberne i Øens Hold, Morud IF og Middelfart G&BK, der begge kvalificerede sig i overlegen stil.

Både Morud IF og Middelfart G&BK kvalificerede sig ved det indledende stævne i Næsby den 5. august, hvor begge hold gik ubesejrede gennem turneringen. Det er endda to meget målfarlige mandskaber, tilskuerne får at se, da Morud IF gik gennem stævnet med en samlet målscorer på 15-2, mens Middelfart G&BK tog fra Næsby med en samlet målscorer på 23-4.

Indgangen til Faxe Kondi Familiezonen åbner kl. 16.30, og kl. 17.00 er der kampstart til finalen i Faxe Kondis: Slaget om Fyn for U13 (årgang 2006).

Boderne er åbne fra kl. 16.30, så kom i god tid og se ungdomsfodbold af absolut topkvalitet.

Velkommen til spillere, trænere og forældre fra både Morud og Middelfart - og rigtig god fornøjelse med kampen til alle tilskuere!


Køb din billet online og spar kr. 40,-