IMG_1467

09.03.2020 10:18

U17-drengene leverede mange fine ting, men desværre også for mange personlige fejl, da de i weekenden måtte se sig slået 2-3 på udebane mod FCK, som fører U17-Ligaen.

U17-Ligaen 
Lørdag 7. marts, kl. 14.15, København
FCK - OB  3-2 (2-1)
0-1 Håkon Haraldson (15.)
0-2 Philip Sørensen (21.)
1-2 Luca Kjerrumgaard (44.)
1-3 Jeffrey Adjei-Broni (62.)
2-3 Jakob Okkels (90.)

Kampens forløb:
U17-drengene var lørdag på den sværest mulige opgave, da der ventede en udebanekamp mod FCK, der topper U17-Ligaen. Det var da også FCK, som kom bedst fra start. Efter et kvarters tid bragte de sig først foran på en omstilling, hvor striberne tabte bolden midt på banen. Få minutter efter blev deres føring fordoblet, da en OB’er gled – og efterfølgende begik straffespark.

Derefter fik Striberne bedre fat i kampen og spillede fint resten af første halvleg. Lige inden pausen lykkedes det da også holdets topscorer, Luca Kjerrumggaard, at heade reduceringen ind, da han steg til vejrs på et hjørnespark, som Jakob Breum sendte ind i boksen.

I anden halvleg arbejdede OB’erne videre efter en udligning, men igen blev drengene straffet på en personlig fejl, da en stribet spiller sendte bolden direkte over i fødderne på en FCK’er, som rendte op og scorede, så københavnerne igen var foran med to mål.

Men i stedet for at sætte en prop i, jagtede OB’erne fortsat deres muligheder i kampen. Desværre gav det først pote efter 92 minutter, hvor Jakob Okkels lavede et flyvende hovedstød på et indlæg fra Jakob Breum.

Kort efter lød slutfløjtet desværre, og Striberne måtte rejse hjem fra udebanekampen mod ligaens førerhold med et nederlag på 2-3.

Kommentar fra cheftræneren:
Vi er langt fra tilfredse med vores præstation i kampen. Vi giver selv FCK de to omstillinger og det straffespark, som de scorede på. Den slags fejl bliver selvfølgelig straffet, når man spiller mod ligaens førerhold, og det burde vi vide.

Vi må nu kigge indad og arbejde knaldhårdt på træningsbanen i denne uge, så vi er klar til at tage i mod Lyngby Boldklub, som deler førstepladsen i ligaen med FCK

OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup - Jakob Okkels, Frederik Lebæk (Johan Verner, 38), Oliver Hansen, Jakob Gaarde, Max Ejdum (Noah Christensen, 55.), Gustav Vinter, Jakob Breum - Oliver Roche, Luca Kjerrumgaard (Tobias Augustinus-Jensen, 66.)
Bænken: Magnus Nielsen, Noah Christensen, Johan Verner, Tobias Augustinus-Jensen

Næste kamp:
Lørdag d. 14. marts, kl. 15.00, OB – Lyngby Boldklub, Ådalen