_DSC6124 copy

31.03.2022 11:10

Efter en lang landskampsperiode er der endelig superligabold igen, når vi søndag tager hul på slutspillet hjemme på Nature Energy Park, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg.

Fællesskabet i Odense er helt fantastisk, og når vi mødes til live-oplevelser på Nature Energy Park, er det nogle oplevelser, du sent glemmer, og som du bare vil have mere af. Derfor glæder vi os alle til, at det bliver søndag kl. 14.00, for her er der endelig superligabold i Odense igen.

En tur med hele familien for bare 249,- kr.
Søndag tager vi nemlig hul på Kvalifikationsspillet, og det sker til en spændende kamp på et rigtig familievenligt spilletidspunkt. Kl. 14.00 sparkes kampen i gang, men allerede kl. 13.00 åbner vi dørene til Faxe Kondi Familiezone, hvor der vil være ansigtsmaling og Lightbooth med selfies, så turen på stadion kan foreviges. Derudover kigger vores maskot, Victor, og en flok af de oversiddende spillere forbi familiezonen.

Er I to voksne og to børn, så kan I alle komme på stadion for bare 249,- kr. Det kan I med en familiebillet, og rabatten bliver automatisk tilføjet, når du vælger to voksen- og to børnebilletter på 3F Familietribunen.

Du køber familiebilletten her.

Stribet hygge i Albani Fanzone
Bare fordi tidspunktet indbyder til en familietur, så betyder det bestemt ikke, at fans i Albani Fanzone skal snydes. Her åbner vi som altid to timer før kampstart, så fra kl. 12.00 er der ansigtsmaling, Lightbooth og et bredt udvalg af mad og drikke, så du kan blive helt klar til kampstart kl. 14.00.

Både i vores Fanshop i Faxe Kondi Familiezone og i Albani Fanzone vil du kunne sikre dig det splinternye halstørklæde, der er designet af fans og udvalgt af spillere.

Kort inden kampstart skal vi desuden have hyldet Månedens Spiller, og du kan stadig nå at stemme på din favorit i fan-appen.

Hvis du vil med vennerne og veninderne på Nature Energy Park på søndag, kan du her sikre dig din billet til kampen.