P2160584

05.08.2020 08:02

Stribede fans kan se frem til en række aktiviteter forbundet med sommerens træningskampe, der blandt andet byder på opgør mod Assens FC og superligaholdene, AC Horsens, Brøndby IF, FC Midtjylland og AaB.

Superligatruppen vender tilbage fra sommerferie tirsdag den 18. august, og allerede søndagen efter venter sommerens første træningskamp, når vi gæster Assens FC i anledning af deres 50-års jubilæum. Kampen sparkes i gang kl. 12.00, men allerede fra kl. 10.00 vil superligaholdet træne med Assens ungdomshold, inden seniorspillerne dyster i to gange 25 minutter.

Torsdag den 27. august kl. 11.00 tager vi imod AC Horsens i Ådalen, hvor der grundet COVID-19-retningslinjer desværre ikke er åbent for tilskuere.

Mandag den 31. august kl. 15.00 tager vi imod Brøndby IF på Nature Energy Park, og efter kampen er alle sæsonkortholdere inviteret til sæsonoptaktsarrangement i Albani Fanzone. Det vil kræve sæsonkort at se træningskampen mod Brøndby IF, og alle sæsonkortholdere vil derfor modtage nærmere info om kampen og arrangementet.

Sommerens træningskampe:

  • Torsdag den 27. august kl. 11.00: OB - AC Horsens
  • Mandag den 31. august kl. 15.00: OB – Brøndby IF
  • Fredag den 4. september kl. 15.00: AaB - OB
  • Mandag den 7. september kl. 19.15: OB - FC Midtjylland (Spilles i Slagelse for at teste VAR)

Den nye sæson sparkes i gang søndag den 13. september, og du kan allerede nu sikre dig adgang til sæsonens kampe med et sæsonkort.

Køb sæsonkort her.