_DSC1106

08.06.2021 07:12

Fredag den 18. juni vender spillertruppen tilbage fra sommerferie, og derefter venter en række træningskampe mod blandt andre to Øens Hold-klubber og de forsvarende danske mestre.

Første gang spillertruppen skal i kamp bliver fredag den 25. juni kl. 18.00, hvor vi besøger Haarby IF til en Øens Hold-kamp i anledning af samarbejdsklubbens jubilæum. Her vil spillerne først være aktive ved træning af børnene i klubben, og efterfølgende spilles der to gange 30 minutter.

Tirsdag den 29. juni tager spillertruppen på træningslejr i Nyborg, og senere samme dag spiller vi træningskamp mod Næsby Boldklub.

Lørdag den 3. juli kl. 13.00 bliver træningslejren rundet af med en træningskamp mod Fremad Amager på Nyborg Stadion.

Den 7. juli kl. 13.00 får vi i Nyborg besøg af de forsvarende mestre fra Brøndbyernes IF, mens vi den 10. juli kl. 13.00 spiller træningskamp mod FC St. Pauli.

3F Superligaen 2021/2022 sparker vi i gang fredag den 16. juli kl. 19.00, hvor vi gæster FC Midtjylland.

Sommerens træningskampe:

  • Fredag den 25. juni kl. 18.00: Haarby IF – OB
  • Tirsdag den 29. juni kl. 18.00: Næsby Boldklub – OB
  • Lørdag den 3. juli kl. 13.00: OB – Fremad Amager
  • Onsdag den 7. juli kl. 13.00: OB - Brøndby IF
  • Lørdag den 10. juli kl. 13.00: FC St. Pauli - OB

Sæsonkortsalget til den kommende sæson er allerede skudt i gang, og du sikrer dig dit kort her.