ob_dk_3840x2160px

17.11.2020 09:26

De Stribede sæsonkortholdere samles søndag både på Nature Energy Park, hvor vi tager imod SønderjyskE kl. 14.00, og i Jyske Bank Arena, hvor godt 400 sæsonkortholdere ser Striberne på storskærm.

På Nature Energy Park vil stadionopvarmningen starte kl. 13.00, hvor dørene åbner, hvorefter man i fællesskab kan sidde og se superligaspillerne varme op inden kampstart.

I Jyske Bank Arena bliver opvarmningen lidt anderledes, da den tidligere OB- og SønderjyskE-spiller, Sune Heilbo, fra kl. 13.30 vil fortælle om tiden i OB og SønderjyskE, inden han giver dagens startopstilling og sætter ord på dagens kamp.

Sune Heilbo spillede i OB fra 1999-2003, hvorefter han skiftede til SønderjyskE, og han har dermed et indgående kendskab til de to klubber, som søndag duellerer i 3F Superligaen.

Alle sæsonkortholdere har fået mail om, hvordan man tilmelder sig Striberne på storskærm, men billetterne er populære, så det er med at slå til, hvis du skal være med til at opleve kampen i fællesskab på Jyske Bank Arena.

Hvis du skulle have problemer med at tilmelde dig arrangementet, er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected].