Status på Jens Jakob Thomasen
Førsteholdet

Status på Jens Jakob Thomasen

04 feb 2020

Jens Jakob Thomasen har slået sin skulder, men der er ikke tale om et brækket kraveben.

Jens Jakob Thomasen havde i går et uheld i kampen mod Rubin Kazan, hvor han slog sin skulder.

Han blev efterfølgende kørt på hospitalet til undersøgelser og er nu hjemme på hotel Cornelia igen.

Der har i pressen været spekuleret i, at Thomasen skulle have brækket kravebenet.

Dette er ikke korrekt.

Jens Jakob Thomasen har slået skulderen, og han flyver med truppen hjem i morgen.

Der venter nu et par uger med armen i slynge, hvorefter han sammen med vores dygtige sundhedsstab skal genoptræne skulderen.

Vi har naturligvis taget en snak med Jens Jakob, der siger følgende:

- Det skete på et af deres hjørnespark, hvor jeg løber og samtidig får et kraftigt skub i ryggen, så jeg mister balancen og vælter ind i en af deres spillere, der løb mod mig. Jeg rammer så ind i hans knæ, og kunne med det samme mærke, der var noget galt.

- Derefter har jeg naturligvis haft meget ondt. Jeg blev kørt på hospitalet i går og fik taget røntgen og frem og tilbage. Det blev så besluttet, at jeg skulle overnatte derude med henblik på videre undersøgelser i dag. De undersøgelser er nu taget, og der er vurderet frem og tilbage samt for og imod. Nu er jeg tilbage på hotellet ved gutterne og klar til at tage hjem til Danmark i morgen sammen med resten af holdet.

- Der er ikke så meget andet at sige, end det er noget værre lort. Det er ikke, hvad jeg havde håbet på, men der er ikke andet at gøre ved det nu end at se fremad, og tage det som det er. Jeg skal give mig selv de bedste betingelser for, at det kan hele så hurtigt som muligt, og så skal jeg nok komme endnu stærkere tilbage.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik