Støt os på sæsonens sidste udebanetur!
Superliga

Støt os på sæsonens sidste udebanetur!

14 maj 2019

Søndag klokken 12:00 spiller vi sæsonens sidste udebanekamp, og vi håber, du er klar på at støtte os i FC Nordsjælland.

Vi har indtaget pole position i jagten på bronzemedaljerne, men der skal nok flere point ind på vores konto, hvis vi efter Brøndby-kampen den 25. maj skal kunne stå med medaljer om hansen.

Næste chance for at hente point er på søndag, når vi klokken 12:00 møder FC Nordsjælland på udebane. Det er samtidig sæsonens sidste udebanekamp, og vi håber på at se rigtig mange stribede fans i Farum, hvor vi har vundet fem af de seks seneste indbyrdes opgør.

Du kan tage turen til Farum med vores fanklub, De Stribede, og hvis du er medlem af fanklubben, så kan du både få transport og billet for 200 kroner - er du ikke medlem, er prisen 250 kroner.

Læs mere om busturen og om tilmelding her.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik