P6070014

16.06.2020 12:56

Selvom corona-virussen har sat et stort aftryk på erhvervslivet, er der i sponsorkredsen fortsat stor opbakning, og en række sponsorer har netop forlænget deres aftaler med klubben.

En af de sponsorer, som netop har forlænget deres aftale med OB er LKN Byg, som udfører håndværk for private, erhverv og offentlige institutioner:

- Jeg kan rigtig godt lide at deltage i NETOB’Byg, der er et rigtig godt netværk. Der er altid god stemning på Nature Energy Park, og derudover forlænger jeg selvfølgelig mit sponsorat for at bakke op om OB. Vi håber, at sponsoratet giver os noget arbejde, og jeg synes, at jeg får en personlig udvikling ved at snakke med andre mennesker og få nye inputs i netværket. Det er altid en fordel at have et godt netværk og snakke med andre mennesker. Jeg har skabt forretning gennem netværket, og det håber jeg, jeg kan fortsætte med, siger Kent Nicolajsen.

HD Ejendomme er en anden virksomhed, der netop har forlænget deres samarbejdsaftale med klubben, og her mener man ligefrem, man som virksomhed kan være ansvarlig for at støtte lokalt:

- Det er mere end nogensinde vigtigt at støtte op om OB og stå sammen for klubben og for byen, og derfor har vi udvidet vores sponsorat for i år. Vi føler, at det er nu, at man skal støtte op om klubben. Det gør vi blandt andet ved at intensivere vores kampagne ”lejerne på lægterne”, hvor lejerne hos HD Ejendomme får mulighed for at komme til fodbold på Nature Energy Park sammen med HD Ejendomme. I den forbindelse har vi tidligere haft en del af vores lejere inviteret til en hjemmekamp og lavet events før kampen og i pausen af kampen, og det vil nu gerne udvide og gøre oftere. Derudover får vi god respons og kontakter til de gode netværksmøder. Vi er meget glade for samarbejdet med OB, hvor vi er meget synlige på stadion for vores nuværende og fremtidige lejere, siger Peter Uldall Borch, adm. direktør hos HD Ejendomme.

Fyens Stillads har i mange år været sponsor i både OB og Live Culture, og også her har de netop forlænget deres sponsorat.

- Jeg synes, der er et godt netværk i OB og i NETOB. Her får vi gode relationer, og vi har et godt samarbejde, og derfor giver det god mening for os. Vi lærer mange at kende, og vi bliver flittigt benyttet af andre virksomheder. Vi får både fagligt indhold og kommer tættere på nye kunder, og derfor har jeg også skabt forretning gennem NETOB. Derudover er det vigtigt at støtte i dårlige tider. Det er næsten vigtigere end i gode tider, hvor det hele går lidt nemmere. Derfor ønsker vi at støtte op om klubben. OB er vores fodboldmæssige flagskib på Fyn, og derfor giver det god mening at støtte op om holdet, siger Frank Andreasen, der er Formand / Indehaver af Fyens Stillads.