
Stribede mål på Irlands U16-landshold
15 maj 2023William Martin debuterede med to mål og scorede yderligere et enkelt for det irske U16-landshold, da han og resten af ungdomslandsholdet henover weekenden deltog i UEFA Development Tournament i Slovakiet.
William Martin - der til dagligt spiller på vores U17-hold - har i de seneste dage været med Irlands U16-landshold, der mødte Letland, Ukraine og Slovakiet i en UEFA Development Tournament.
Det var en stor succes for den unge stribe, der allerede i sin første kamp for det irske ungdomslandshold kom på måltavlen, da han to gange fik headet bolden i målet mod Letland.
Bare to dage efter ventede den næste landskamp, da Irland mødte Ukraine, og her startede William Martin på bænken, inden han i det 63. minut blev indskiftet i irernes 3-1-sejr.
I dag spillede det irske U16-landshold den sidste kamp i turneringen, og her kom William Martin endnu en gang på måltavlen, da han denne gang med venstrebenet sparkede bolden i kassen efter fire minutter.
William Martin rejser nu retur mod Odense, så han er klar til U17-holdets næste kamp lørdag den 20. maj hjemme i Ådalen, hvor vi tager imod Brøndby IF.
Der er ingen kommende kampe
Lige nu

Bliv en del af stadioncrewet

Vi skriver treårig kontakt Kevin Kofi Bakke Møller

U15 tager til Kevin de Bruyne Cup

Peter Krustrup bliver fysisk træner i efterårssæsonen

Vi stopper samarbejdet med Musa Juwara

Vi skriver kontrakt med Lasse Embring Andersen

U15 vandt vigtig kamp i Esbjerg
