PA060801

02.03.2020 14:44

I sidste uge var U16-, U17-, og U19-landsholdet alle i kamp – og fælles for de tre danske mandskaber er, at der var OB-spillere med på alle tre.

U16-landsholdet var en tur i England, hvor den stod på træningskampe mod England, Spanien og USA. Marcus Alstrup var på kassen i kampene mod England og USA, mens hans OB-holdkammerat Gustav Vinter spillede de første 45 mod England, den sidste halve time mod Spanien, mens han mod USA spillede den første time af kampen. Danmark tabte i øvrigt 0-4 til England og 0-3 til Spanien, mens det mod USA blev til en storsejr på hele 6-1.

U17-landsholdet havde en enkelt OB-spiller i form af Jakob Breum med i Frankrig, hvor Danmark spillede to træningskampe mod Frankrig. I den første kamp, som Danmark vandt med 1-0, blev Jakob Breum skiftet ind i slutfasen. To dage efter jagtede franskmændene revanche, men her vandt Danmark med 3-2 i en kamp, hvor Jakob Breum startede inde og spillede de første 78 minutter. Vores tidligere spiller Gustav Grubbe var i øvrigt også med i Frankrig, og han spillede 76 minutter i den første kamp og 35 i den anden.

De ældste akademispillere, som var i aktion, var på U19-landsholdet, og her var Tarik Ibrahimagic fra Akademiet og Daniel Obbekjær fra førsteholdstruppen med. De spillede en enkelt træningskamp mod Spanien, som endte 1-1. Obbekjær spillede hele anden halvleg, mens Tarik Ibrahimagic blev skiftet ind i kampens 58. minut.

Stort tillykke til de unge OB-drenge med de mange minutter – og de danske landshold med de flotte resultater.