ae7a457a-8a29-4401-862a-89712cc84949

21.05.2023 15:07

Det var et stribet mandskab i spilhumør, da vi med 4-0 slog Lyngby Boldklub.

3F Superligaen, Kvalifikationsspil 2022/23
Søndag den 21. maj kl. 14.00, Lyngby Stadion

Lyngby Boldklub - OB – 0-4 (0-2)
0-1 Mads Frøkjær-Jensen (19.)
0-2 Yankuba Minteh (40.)
0-3 Jeppe Tverskov (54.)
0-4 Charly Nouck (83.)

Advarsler:
Lyngby Boldklub:
OB:
 Jakob Breum (45.)

Udvisninger:
Lyngby Boldklub: Alfred Finnbogason (18.)

Kampens dommer:
Sandi Putros

Kampens forløb:

Flot solskin og højt humør havde fået mange både fynske og nordsjællandske tilskuere til superligabold i Lyngby, hvor hjemmeholdet var ubesejret på hjemmebane i hele 2023.

Det var hjemmeholdet, der fik den bedste start på kampen, da Tobias Slotsager i kampens allerførste minutter blev udvist for at nedlægge en modstander, mens kampens dommer også pegede på straffesparkspletten. Kort efter var det dog de stribede fans, der brød ud i jubel, da VAR ganske korrekt annullerede kendelserne grundet offside i opspillet.

Kort tid efter var det dog i den modsatte ende af banen, dommeren pegede på straffesparkspletten. Mads Frøkjær-Jensen sendte et hjørnespark indover til Emmanuel Sabbi, der afsluttede, hvorefter Alfred Finnbogason reddede bolden på stregen med hånden. Mads Frøkjær tog sig af det efterfølgende straffespark, og her scorede han stensikkert.

Inden pause kom nettet i hjemmeholdets mål endnu en gang til at blafre, da et frispark på Emmanuel Sabbi blev taget hurtigt til Yankuba Minteh. Den hurtige gambier rundede lyngbyernes målmand og sparkede bolden i kassen, og efter et VAR-tjek godkendes målet kunne spillerne gå til pause ved stillingen 0-2.

I anden halvleg fortsatte den stribede dominans, og da vi fik fremtvungen et stribet hjørnespark, udbrød også den fynske jubel, da hjørnesparket fra Jørgen Skjelvik hoppede en enkelt gang i feltet, inden den endte ved Jeppe Tverskov, som headede bolden i mål til 0-3.

I anden halvleg foretog vi noget så sjældent som en firedobbelt udskiftning, da Markus Jensen fik superligadebut i striber, mens også den kommende førsteholdsspiller Max Ejdum kom på banen for OB.

Senere blev det dog en anden indskiftet stribe, der fik målmaskerne til at blafre, da Charly Nouck fik en lang bold i højre, hvorfra han løb fra hjemmeholdets forsvar, og fra en spids vinkel sparkede han flot bolden i mål.

Det blev kampens sidste mål, og kampen sluttede 0-4.

OB’s startopstilling:
Martin Hansen - Nicholas Mickelson (Gustav Grubbe, 70.), Tobias Slotsager, Jørgen Skjelvik, Aske Adelgaard - Jeppe Tverskov, Alasana Manneh (Max Ejdum, 70.) – Yankuba Minteh, Mads Frøkjær-Jensen (Franco Tongya, 70.), Jakob Breum (Markus Jensen, 70.) – Emmanuel Sabbi (Charly Nouck, 81.)

Bænken:
Hans Christian Bernat, Bashkim Kadrii, Franco Tongya, Gustav Grubbe, Aron Elís Thrándarson, Charly Nouck, Alen Mustafić, Max Ejdum, Markus Jensen

Næste kamp:
Fredag den 26. maj kl. 19.00 mod AC Horsens, Nature Energy Park.
Du sikrer dig billet til kampen her.