153568849_10159171445981055_2633263104079956404_n

12.04.2021 12:46

Klokken 15.00 er der intern kamp på OB-Falen, når den står på super-match-day, og den kamp har vi taget en snak med vores transitionstræner om.

I eftermiddag skal der spilles intern kamp på OB-Falen, når den står på super-match-day. Det er en kamp, hvor der kan gives kamptræning til spillere i førsteholdstruppen, mens der også er mulighed for at teste spillerne på Akademiet mod etablerede førsteholdsspillere. Vi har taget en kort snak med transitionstræner, Nicolas Arvid Hedeman, om, hvorfor dagens interne træningskamp er en god idé.

- Jeg forventer, at det bliver en intens fodboldkamp. Spillerne er sultne efter at vise sig frem, og de får nogle tiltrængte minutter i benene. Vi har blandet holdene, så der er førsteholdsspillere og akademispillere på begge mandskaber. På den måde forsøger vi at lave en så god matchning som muligt, så alle får det optimale ud af dagens kamp, siger Nicolas Arvid Hedeman.

Som transitionstræner er det netop overgangen fra ungdomsfodbold til seniorfodbold, der er i fokus, og det er også noget, som Nicolas Arvid Hedeman ser frem til ved dagens træningskamp.

- Disse kampe giver os muligheden for at give spillere noget kamptræning, som nogle af dem mangler i en periode, hvor Reserveligaen ikke kører. Samtidig giver det os muligheden for, at de unge kan testes mod etablerede 3F Superliga-spillere. Derudover er det noget, der styrker transitionen og sammenhængen mellem Akademiet og førsteholdet, når vi spiller disse interne træningskampe, siger Nicolas Arvid Hedeman.

Disse spillere skal i kamp i dag:
Førsteholdsspillere:
30. Sayouba Mandé
8. Janus Drachmann
9. Mart Lieder
10. Sander Svendsen
12. Bashkim Kadrii
15. Max Fenger
17. Sveinn Aron Gudjohnsen
20. Ayo Simon Okosun
21. Tarik Ibrahimagic
25. Moses Opondo
26. Mikkel Hyllegaard
28. Christian Vestergaard

Akademispillere:
Magnus Nielsen, Marcus Alstrup, Aske Adelgaard, Anton Stage, Jonathan Foss, Jonathan Khemdee, Jakob Jessen, Lasse Skøtt, Luca Kjerrumgaard, Mads Stistrup, Mathias Brems, Max Ejdum, Noah Christensen, Oliver Hansen, Rasmus Nissen, Robin Østrøm, Simon Skøtt, Valdemar Ibsen

Dagens kamp spilles på OB-Falen, og der er kampstart klokken 15.00. Desværre er der ikke adgang for tilskuere, men efter kampen vil du kunne læse om den her på siden.