IMG_3937

25.04.2021 11:53

U15-drengene havde inden lørdagens kamp spillet ni sejre uden at tabe, men det fik Esbjerg fB sat en stopper for.

U15-Ligaen
Lørdag d. 24. april kl. 12.00, Esbjerg Kunstgræsbane
Esbjerg fB – OB 3-1 (1-1)
1-0 Noah Strandby Oliver (18.)
1-1 Valdemar Grymer (25.)
2-1 Joakim Brandgaard (47.)
3-1 Damian Rafael Van der Vaart (60.)

Kommentar fra cheftræner Niklas Vincentz:
Efter ni ubesejrede kampe gik den desværre ikke længe for os. Vi tabte fortjent til et godt kæmpende Esbjerg-mandskab, som havde en masse at revanchere fra de foregående kampe og vores interne kamp i efteråret, hvor vi slog dem klart.

Taktisk foretog de nogle ændringer, som vi desværre aldrig fik løst, og på energiniveauet var vi ti procent efter hele kampen igennem. Vi kom egentlig fint fra start, hvor vi brændte et straffespark, og i stedet indkasserede vi et tosset mål efter et indkast, hvor vi stod og sov. Det håndterede vi efterfølgende fint, og vi kom på rette spor. Inden pausen fik vi udlignet, og så skulle vi ellers ud at vinde kampen i anden halvleg, men det skete bestemt ikke.

Esbjerg kom foran på et hjørnespark, og herefter præsterede vi dårligt. Vi hang ikke sammen som hold, vi skabte ikke de store chancer, og Esbjerg fB er i den god situation, hvor de kunne forsvare deres føring. De lukkede og slukkede så til 3-1 på en omstilling.

Vi er rigtig skuffede over det, men vi må også erkende, at Esbjerg fB på både de taktiske og mentale aspekter var bedre end os i dag.

OB:
Emil Rygaard Andersen – Tobias Slotsager, Tobias Lund Jensen, Magnus Andersen, Gustav Wulff, Nikolaj Juul-Sandberg, Lucas Hansen, Sebastian Zografos, Valdemar Grymer, Elvar Örn Petersen, Andreas Tomaselli
Bænken: William Martin, William Kjersgaard Johansen, Vitus Friis

Næste kamp:
Lørdag d. 1. maj kl. 15.00, OB – Lyngby, Ådalen