03-04-2019-FCM-OB_facebook_event_1200x628px

01.04.2019 10:51

Onsdag aften klokken 19:30 møder vi FC Midtjylland i Sydbank Pokalens semifinale, og for 150 kroner kan du både komme frem og tilbage.

Vi har vundet seks af de syv seneste kampe, og onsdag aften skal vi igen i aktion, når vi møder de regerende danske mestre på udebane i Sydbank Pokalen. Det er blevet semifinaletid, og selvom semifinalen tidligere er blevet afviklet over to kampe, så er det i år kun en enkelt kamp, der bliver afgørende for, om det bliver os eller FC Midtjylland, der den 17. maj skal stå i Parken for at spille pokalfinale i Sydbank Pokalen.

Vi har på det seneste mærket klar fremgang i støtten på udebane, og vi håber rigtig meget på, at den fremgang kan fortsætte onsdag aften. 

De Stribede har allerede fyldt den første bus, og bus nummer to er også bestilt! 

Bussen kører fra Nature Energy Park onsdag klokken 17:00, og vil du med, skal du tilmelde dig hos Jesper Bendtsen på 2856 1569, mens betalingen foregår på MobilePay til nummeret 99001.

Prisen er 150 kroner, hvis du ikke er medlem af De Stribede, mens du slipper med 100 kroner, såfremt du er medlem af vores officielle fanklub.

Vil du vide mere om De Stribede - eller måske blive medlem hos De Stribede, så kan du læse mere her.