_DSC6848

08.07.2021 11:22

Lørdag eftermiddag spiller vi træningskamp mod St. Pauli på udebane, og det er muligt for stribede fans at tage turen til Hamborg og støtte Striberne.

Vi har nu kun én træningskamp tilbage, inden vi den 16. juli tager hul på 3F Superligaen med en udebanekamp mod FC Midtjylland. Næste og sidste træningskamp er på udebane mod FC St. Pauli, der holder til i Hamborg, og som til daglig spiller i 2. Bundesliga.

Kampen skal spilles på Edmund Plambeck Stadion i Norderstedt, som er beliggende nord for Hamborg, og som OB-fan er det muligt at tage turen til Tyskland og støtte Striberne. Billetsalget foregår gennem den lokale klub, Eintracht Norderstedt, og stadion er beliggende på Ochsenzoller Str. 58, 22848 Norderstedt.

Køb billet til kampen her

Regler i forhold til covid-19
Der skal bæres medicinsk mundbind for at komme ind til kampen, og derudover er det en god idé, at du har downloadet Luca-app til din telefon. Det er den, de i Tyskland bruger til at spore, hvis der er smitte. Hvis du ikke downloader Luca-app, skal du ved stadion udfylde et papir med telefonnummer samt e-mailadresse, så de kan komme i kontakt med dig, såfremt der er et smittetilfælde på stadion.

Streaming af kampen
Hvis du ikke tager turen til Hamborg, så kan du stadig sidde hjemme i din stue og følge med i kampen. Præcis som vi har gjort med vores to andre træningskampe her i opstarten, så streamer vi træningskampen mod FC St. Pauli på vores YouTube-kanal og på ob.dk. Du kan finde et link til kampen forsiden af ob.dk inden kampen på lørdag.

Praktisk info:
- Træningskamp mod FC St. Pauli
- Lørdag 10. juli kl. 13.00
- Edmund Plambeck Stadion
- Ochsenzoller Str. 58, 22848 Norderstedt
- Køb billet til kampen her
- Husk medicinsk mundbind; Visir og stofmundbind godtages ikke i Tyskland
- Download Luca App i forhold til smitteopsporing
- Vi streamer kampen på ob.dk