PA138736

13.09.2022 08:26

I oktober og november samles unge drenge og piger igen til fodbold og socialt samvær på Fyn, når det traditionsrige Orifarm Øens Hold Cup løber af stablen.

Siden 2003 har Orifarm Øens Hold Cup samlet fodboldglade piger og drenge til Danmarks største fodboldstævne for at dyrke den glæde og det fællesskab, som sporten samler os om.

Orifarm Øens Hold er et træningsstævne for unge fodboldspillere i årgangene U8 til U17, og det afholdes hvert år i udvalgte fynske klubber.

Kampprogrammet bliver sammensat individuelt for at sikre jævnbyrdige kampe, og der prioriteres altid modstandere fra andre dele af landet eller udlandet, ligesom alle holdene i samme klub vil placeres på samme spillested, så man er samlet med alle holdkammeraterne på tværs af årgangene.

Det vigtigste er at skabe rammerne for en sjov og lærerig oplevelse, hvor udviklingen og sammenholdet er i fokus. Der er ikke noget maksimalt antal spillere pr. hold, der er fri udskiftning, og I kan løbende skifte spillere mellem jeres hold, hvis I er flere hold afsted samtidigt.

Orifarm Øens Hold Cup afholdes næste gang den 14.-16. oktober for U8-U12 og den 18.-20. november for U13-U17.

Tilmeldingsfrist er henholdsvis den 25. september for U8-U12 og den 31. oktober U13-U17, og du tilmelder dit hold her!