P7142312

28.02.2020 14:07

Hvis du er hurtig, har vi et rigtigt godt tilbud til dig, der godt kan lide at komme på Nature Energy Park.

Kunne du tænke dig at se Striberne to gange og få en gratis omgang for bare 69 kr.?

Det lyder måske helt tosset, men den er god nok.

Hvis du køber et sæsonkortabonnement nu, kan du nemlig få både OB-Silkeborg på søndag og OB-Esbjerg fB d. 22. marts med i prisen på de 69 kr., som et sæsonkortabonnement koster om måneden.

Og hvis du så gør det, vanker der en gratis fadøl eller sodavand på søndag. Som vi kunne fortælle i ugens løb, er antallet af sæsonkort til Nature Energy Park rekordhøjt, og det vil vi gerne belønne i samarbejde med Albani.

Derfor får alle sæsonkortholdere en gratis omgang på søndag. Du skal blot vise dit sæsonkort ved indgangen, så får du udlevet en øl- eller sodavandskupon. Husk, at det kun er ved indgangen, at du kan få fat i kuponen.

Vi håber på masser af stribet opbakning på søndag, og har du ikke sikret dig en billet, kan du gøre det her.

Vil du benytte dig af det gode tilbud med to kampe og en gratis omgang fra OB og Albani, skal du blot klikke her. 

Kampen OB-Silkeborg spilles søndag d. 1. marts kl. 14 på Nature Energy Park. Dørene åbnes to timer før i Albani Fanzone og en time før kampstart i Faxe Kondi Familiezone.