_DSC3480 copy kopier

03.11.2022 11:51

Både Richard Møller Nielsen Tribunen og Barfoed Group Tribunen er udsolgt til søndagens kamp, hvor Brøndby IF gæster Nature Energy Park.

Søndag kl. 18.00 spiller vi årets sidste hjemmekamp, og det bliver endnu engang i en flot stribet kulisse, da både Richard Møller Nielsen Tribunen og Barfoed Group Tribunen allerede nu er udsolgt. Det betyder, at man ikke kan krydse tribuner, og man skal have billet til den tribune, man ser kampen fra.

For at give de mange stribede fans den bedst mulige stadionoplevelse opfordrer vi til, at man rykker sammen på tribunerne, hvis man har billet til unummerede sektioner – og ligeledes anbefales det, at man kommer i god tid på stadion, så man er på sin plads til kampstart. Men der er heldigvis mange gode grunde til at komme tidligt, da der blandt andet vil være DJ i Albani Fanzone allerede fra kl. 16.00. Det kan du læse mere om her.

Grundet kamptidspunktet og kampens størrelse vil der ikke være aktiviteter i Faxe Kondi Familiezone, ligesom 3F Tribunen ikke vil fungere som dedikeret familietribune på søndag, og man skal derfor ikke lade sig afskrække af, at der på billetsiden står Familiezone.

Transporten til Nature Energy Park klares nemmest på cykel eller med Odense Letbane, så bare lad bilen blive derhjemme.

Hvis du også vil med til årets sidste hjemmekamp, så er det nu, du skal slå til. Du sikrer dig billet til kampen her.

Fodboldens Disciplinærinstans har frataget Brøndby IF retten til udebaneafsnit for resten af 2022, og hvis man holder med Brøndby IF, er der derfor ikke adgang til kampen, ligesom billetter ikke refunderes.