Annonce
Annonce
Trænerrokade på Akademiet (1)
Akademi

Trænerrokade på Akademiet

14 jan 2022
Annonce

Kim Engstrøm skrev tirsdag under på en kontrakt med færøske HB Tórshavn, og det medfører en trænerrokade på Akademiet, hvor vores normale U17-træner, Ivan Poulsen, midlertidigt overtager U19-holdet.

Annonce

Kim Engstrøms skifte til færøsk fodbold medfører et par ændringer i vores træner-setup. I første omgang bliver den ledige stilling besat internt, og det medfører en trænerrokade, der får betydning for flere hold på Akademiet.

Vores sædvanlige U17-træner, Ivan Poulsen, overtager U19-mandskabet, mens U15-træner, Niklas Vincentz, kommer til at stå i spidsen for U17-holdet. Jesper Eriksen, der er børneudviklingstræner og har A-licens, bliver midlertidig træner for vores U15-mandskab.

At det midlertidigt kan løses internt på Akademiet er noget, der glæder akademichef Tonny Hermansen.

- Ved at løse det internt og ikke lave nyansættelser her i første omgang, giver det noget ro på, og jeg ser det som en naturlig ting for os – særligt fordi trænerne er kompetente til den opgave, de står overfor i den kommende periode. Alle trænere i klubben har et sindssygt godt kendskab til den måde, vi spiller fodbold på, og trænerne kender også alle spillerne på de nye hold, de kommer til at træne det næste stykke tid.

- Vi har så meget transition i klubben - både på spiller- og trænerfronten - at jeg er overbevist om, at det her ikke bliver et problem. Derudover har trænerne tidligere trænet de spillere, som de får nu. Ivan kender U19-årgangen, fra da de var U17, Niklas kender U17-årgangen, fra da de var U15, og Jesper Eriksen kender U15-drengene fra de mange individuelle træningspas, som han har været en del af. Så jeg ser det her som en god og naturlig løsning, indtil vi laver en mere permanent løsning, siger Tonny Hermansen.

Assistenttrænerne fortsætter på deres respektive årgange, og dermed bliver de tre trænerduoer på vores ældste akademimandskaber således:

U19:
Cheftræner: Ivan Poulsen
Assistenttræner: Andreas Bech

U17:
Cheftræner: Niklas Vincentz
Assistenttræner: Andreas Jørgensen

U15:
Cheftræner: Jesper Eriksen
Assistenttræner: Kasper Lund Jørgensen

Annonce