OBtræning20201006KentRasmussen019

21.10.2020 13:26

Vi tegner over to dage et portræt af midtbanemotoren Troels Kløve, som giver os et indblik i sin rejse som fodboldspiller og giver os en status på to og et halvt år som stribet.

Troels Kløves fodboldkarriere startede i fødebyen Horsens. Kløve og hans lillebror startede i den samme lille klub, der hedder Hatting-Torsted.

- Vi har altid delt interessen for fodbold. Han var lige to årgange under mig, så vi har ikke nået at spille meget sammen andet end et par ungdoms-reservekampe. Så kom jeg for alvor op i Superligaen for AC Horsens, hvor han så desværre løb ind i nogle skader.

Kløve klatrede op ad karrierestigen, samme sted som frøene blev plantet. Det var i AC Horsens, han fik sin Superligadebut, og det var en speciel oplevelse.

- Det er selvfølgelig fedt at slå igennem for det hold, man har set gennem sine ungdomsår. At komme på barndomsbyens hold og repræsentere det. Når man sad på stadion om søndagen, håbede man på en skønne dag at kunne løbe derinde. Det kan jeg da stadig huske, siger Kløve og fortsætter:

- Når det er sagt, så er det heller ikke let at slå igennem i sin egen klub. Det er jo ikke særlig mange, der slår igennem og får mange Superligakampe. Der er mange, der får debuten og får lov at prøve det. Men på den lange bane sker det ofte, at man skifter bane og prøver noget andet. Jeg fik heldigvis lov til at fortsætte nogle år.

Nedrykning
Men heldet slap op i Horsens, og i 2012/13-sæsonen rykkede Kløve og De Gule ned i 1. division.

- Det var skidt for os alle sammen. Det var skidt for min egen karriere, som for alvor var begyndt at få fart på, det år vi rykkede ned. Det var det år, jeg slog igennem.

Det var altså skelsættende at rykke ned for Troels, men det var ikke kun dårligt. Selvom han havde været oplevelsen foruden, så er han vokset efter det.

- Jeg lærte selvfølgelig meget af de to år i 1. division, men jeg gik også fra at være 21-22 til at være 24 år lige pludselig. Det var nogle gode år, der på en måde gik tabt. Selvfølgelig skal man gøre sig fortjent til at spille i Superligaen, men historien kunne have været en anden, hvis vi ikke var endt i 1. division. Men det har givet hår på brystet og ydmyghed. Men det var også rart at komme videre til SønderjyskE.

Skiftet væk fra barndomsklubben var tiltrængt for Kløve, der havde brug for at komme fremad i sin karriere.

- Det var rart at skifte. Når man har været i en klub i så mange år, hvor det de sidste par år gik lidt tilbage, så er det fedt at kunne komme videre. Skal jeg se tilbage på det og tænke over, hvad jeg kunne have gjort anderledes – så havde det selvfølgelig været altoverskyggende ikke at rykke ned med AC Horsens, fastslår Kløve.

SønderjyskE-tiden
Karakter bliver ofte bygget i de hårde perioder, og i SønderjyskE ramte Kløve endnu en.

- Ja jeg fik jo en fantastisk start i SønderjyskE. Så ramte jeg en korsbåndsskade, som satte mig ud resten af sæsonen. Heldigvis kom jeg godt igennem forløbet og kunne deltage i Europa League-kampene om sommeren. Selvfølgelig var det ni måneder ud af kalenderen, men det giver jo også noget. De der lange perioder væk fra fodboldbanen, hvor man lærer lidt mere om sig selv. Det er så længe siden, at det er lidt svært at sætte sig ind i følelserne igen, fortæller Troels og reflekterer videre:

- Det er jo meget op og ned. Især en korsbåndsskade er meget speciel. Man skal jo have et helt nyt, og så skal det trænes op. Så jeg havde selvfølgelig op- og nedture. Jeg fik nogle små afbræk, så det ikke blev en slavisk genoptræning. Selvfølgelig vil jeg ønske, at jeg ikke havde løbet ind i skaden, men jeg er også taknemmelig for, at jeg har prøvet det, fordi det har gjort mig, til den jeg er.  

Kløve til OB
Efter flere hår på brystet og et kunstigt korsbånd rigere kom Kløve til OB.

- Der var mange, der tænkte, det var et skridt til siden, fordi vi havde haft en god periode i SønderjyskE, og SønderjyskE egentlig lå bedre til i tabellen end OB, men for mig var det en ’no brainer’. Jeg har altid set OB som en stor klub, og det er det jo også. Så jeg tænkte, at jeg ville være stolt over at repræsentere en traditionsklub som OB. Det var ikke så svært at sige ja til, da OB meldte sig på banen.

Og siden skiftet er det blevet til to og et halvt års op- og nedture med mudrede knæ og store oplevelser, hvor Kløve fremhæver et enkelt minde, som han specielt husker tilbage på med glæde:

- Det er svært at vælge, men mit bedste minde med OB må nok være, da vi sikrede os top seks i Aarhus. Men vi har haft mange gode minder sammen. Der har været store kampe mod de store hold. Det er de der store kampe, hvor hele Odense er samlet, som man husker. Det er sådan nogle kampe, man samler på.

Og netop et samlet Odense er noget, Troels Kløve særligt har lagt mærke til, siden han kom til. OB er en livsstil, som der dyrkes på Fyn:

- Der er mange i Odense og på Fyn, der har OB dybt inde i hjertet. Det er nok den største forskel på at være her kontra de andre steder. Der er både mere kærlighed, men selvfølgelig også flere frustrationer, når det ikke går godt. På godt og ondt kan jeg godt mærke, at OB er en større klub med passionerede fans.

Større klub, flere forventninger
Med en større klub, kommer der selvfølgelig også mere opmærksomhed, og det er noget Kløve har lært at håndtere i sin tid i Superligaen:

- Det er klart, man skal vænne sig til også at være en medieperson. For nogle personer er det naturligt, men jeg kan da godt huske, at det var lidt svært i starten. Tilråbene, man fik efter sig, ændrede sig, i takt med vi rykkede ned i Horsens for eksempel. Det kan godt være hårdt – specielt i de unge år, hvor man ikke er lige så robust. Så kan det godt gøre ondt, at folk, der har rost en til skyerne før, lige pludselig saver en ned, fortæller Troels og fortsætter:

- Nu preller det bare af på mig, både når det går godt og dårligt. Så lægger jeg ikke så meget i, hvad folk siger, eller aviser skriver – jeg ved godt selv, hvornår jeg er dårlig, og hvornår jeg er god. Det er en del af at være fodboldspiller og selvfølgelig noget, man skal lære.

Heldigvis har tiden i OB båret frugt, og det er således blevet til 82 kampe og 13 mål i den stribede trøje.

- Nu har jeg været i OB i to og et halvt år, så OB fylder selvfølgelig rigtig meget for mig. Nu bor vi så tæt ved Middelfart, fordi der er noget familie tæt på, men jeg kan jo stadig også godt mærke, at OB er favoritholdet på Vestfyn. OB er blevet min klub nu, siger Kløve med et smil på læben.

I morgen får du anden del af portrættet om vores nummer 23, hvor han fortæller om, hvad han laver udenfor banen, og så giver han en status på karrieren i OB.