U12 holdfoto 201718

Benjamin Jakobsen — 11.06.2018 14:11

U12-drengene slog Brande med 3-1 og ligger nu lunt i svinget til at vinde sæsonens sidste Golden League Platin.

U12 – Golden League Platin (2x25min)
Onsdag 6. Juni kl. 18:45, Ådalen
OB – Brande 3-1 (0-1)
6. min. 0-1 Brande
36. min. 1-1 Mikkel Merlin
42. min. 2-1 Mikkel Søfeldt
44. min. 3-1 Mikkel Søfeldt

OB´s holdopstilling:
Luca Samuelsen, Hjalte Christensen, William Kjersgaard, Mikkel Merlin, Lauge Carstensen, Mikkel Søfeldt, Elvar Petersen, Bertram Johansen. (William Mose) (Abudi Mohamad)

Udskiftninger:
24. min. ud Hjalte Christensen – ind Abudi Mohamad
25. min. ud Bertram Johansen – ind William Mose
25. min. ud Luca Samuelsen – ind Janus Land
33. min. ud Elvar Petersen – ind Bertram Johansen
42. min. ud Lauge Carstensen – ind Elvar Petersen
50. min. ud Mikkel Søfeldt – ind Hjalte Christensen

Gult kort: 19.min Hjalte Christensen

Kampens forløb:
Efter en fremragende præstation i forrige kamp af Golden League imod AGF, skulle OB drengene forsøge at gentage succesen hjemme imod Brande. Lad det være sagt med det samme, at dette langt fra blev nogen idyllisk præstation af de stribede drenge.

Trods en god fornemmelse inden kampen, måtte striberne hurtigt sande, at FCM-rugeklubben ikke havde tænkt sig at give op uden kamp. OB virkede sløve og umotiverede fra kampens start, hvilket betød, at spillet flød på Brandes præmisser.

Derfor skulle OB-drengene prise sig lykkelige over kun at være bagud med et enkelt mål ved pausen, da Brande ellers producerede chancer på samlebånd i en første halvleg, hvor striberne have rigeligt at gøre med at forsvare eget mål, og kun var sjældne gæster i modstanderens felt.

Efter en fortjent opsang i pausen, kom striberne ud med et helt andet udtryk efter pausen. Så småt fik OB sat sig på spillet, og set den vindermentalitet der igennem en længere periode har hevet sejre i land for U12-drengene. Holdet udviste i anden halvleg den kynisme der skulle til at omsætte chancerne til mål, og det skulle i dag vise sig at være nok til en sejr, da Brande blev slået 3-1.

Dermed er OB det eneste hold, der kan opnå maksimumpoint i sæsonens sidste udgave af Golden League, inden OB møder Svendborg i sidste kamp.

Næste kamp:
17. juni 15:00 S.f.B – OB, Svendborg