DSC_0131

28.03.2019 09:14

U12-drengene skuffede i sidste weekend, da de tabte til Holstebro, og det fik drengene revancheret onsdag aften, hvor det gik ud over Sanderum Boldklub.

U12 – Golden League Platin (2x25min)
Onsdag 27. marts kl. 17:30, Vestfalen Stadion
Sanderum – OB 2-11 (0-2)
14. min. 0-1 Erik Fage-Pedersen (William Martin)
18. min. 0-2 William Martin (Magne Nyegaard)
28. min. 0-3 William Martin (Erik Fage-Pedersen)
31. min. 0-4 William Martin (Jonathan Bisgaard)
32. min. 0-5 Jonathan Bisgaard (William Martin)
35. min. 0-6 Fimm Nathiban (William Martin)
38. min. 0-7 August Bulken (William Martin)
42. min. 0-8 Jonathan Bisgaard (Erik Fage-Pedersen)
45. min. 0-9 William Martin (Jonathan Bisgaard)
47. min. 0-10 August Bulken (Fimm Nathiban)
48. min. 0-11 Fimm Nathiban
49. min. 1-11 Sanderum
50. min. 2-11 Sanderum (Straffespark)

OB´s trup:
Marcus Eskildsen, Jonathan Bisgaard, William Martin, William Mahler, Magne Nyegaard, Fimm Nathiban, Richard Emil Helveg, Tobias Hansen, August Bulken, Erik Fage-Pedersen.

Kampens forløb:
Onsdag aften var der dømt lokalopgør i Sanderum, og det var tydeligt at OB-drengene i den grad havde noget at bevise efter den mildest talt ringe præstation forrige weekend. Hjemmeholdet skød kampen i gang med en solid defensiv, og trods de var mindre på bolden end striberne, formåede de alligevel at gøre det svært for udeholdet at komme frem til de helt store chancer i første halvleg.

OB gik fortjent til pause med en 2-0 føring, men ikke uden besvær, da Sanderum kæmpede bravt. Efter pausen var OB her, der og alle vegne. Holdet var tilbage, som vi kender dem bedst, de leverede en fremragende anden halvleg, hvor særligt kynismen foran mål var værd at bemærke.

Holdet lykkedes med flotte kombinationer og udviste en skarphed, der er de bedste hold forundt. Alt i alt en meget flot kamp af drengene der er tilbage på sporet, og nu kan glæde sig til at blive udfordret i udlandet de kommende weekender.

Næste kamp:
Fredag 29. marts kl. 18:00, Hamburger SV - OB, HSV Fußball Ulzburger Strasse Norderstedt.