U12 holdfoto i Kbh

17.09.2018 09:21

En sejr på 7-0 over Viborg Søndermarken gjorde, at U12-drengene sikrede sig en sikker førsteplads.

U12 – Golden League (2x25min)
Søndag 16. september kl. 13:00, Dyrskuepladsen Odense
OB - Viborg 7-0 (4-0)
11. min. 1-0 Fimm Nathiban
14. min. 2-0 Fimm Nathiban
18. min. 3-0 Oskar Holst
24. min. 4-0 Tobias Hansen
30. min. 5-0 Gustav Wulff
47. min. 6-0 Selvmål
50. min. 7-0 Jonathan Bisgaard

OB´s trup:
Marcus Eskildsen, August Bulken, Villi Bundsgaard, Tobias Hansen, Gustav Wulff, Jonathan Bisgaard, Erik Fage-Pedersen, Oskar Holst, Richard Emil Helveg, Fimm Nathiban.

Kampens forløb:
Søndag eftermiddag fik striberne endnu engang græs under støvlerne. Fra start var det ud over stepperne, og herfra så drengene sig ikke tilbage. En meget disciplineret indsats lagde grund for en stille dag på kontoret for OB´s målmand - så heldig var keeperen ikke i den anden ende af banen, hvor der blev produceret chancer på samlebånd. Et hårdt kæmpende Viborg mandskab skal have kredit for på intet tidspunkt at smide håndklædet i ringen, dog måtte de i sidste ende bøje sig for et velspillende OB-hold, der vandt kampen med 7-0 og dermed sikrede sig første omgang i Golden League.  

Kommentar fra cheftræner Nicolas Arvid Hedeman
- Jeg er rigtig glad for kampen i dag. Startopstillingen var nogenlunde den samme som mod Vejle i sidste weekend, hvor vi ikke for alvor fik det til at spille. Dagens oplæg handlede om initiativ, og det tog samtlige spillere på banen. I selve spillet ser det rigtig fornuftigt ud i forhold til at finde en god balance mellem det direkte, målsøgende spil og en mere tålmodig angrebsopbygning. Vi leverer en super kamp, og drengene kan virkelig se, hvordan deres træningsflid belønner sig på kampbanen i øjeblikket.

Næste kamp:
22 september, OB - B93, Ådalen

      K V U T Score P  
1 OB   4 3 1 0 28 - 4 10  
2 Silkeborg IF   4 2 1 1 8 - 15 7  
3 Viborg Sdrm. IK   4 2 0 2 6 - 12 6  
4 SUB Sønderborg   4 1 0 3 9 - 15 3  
5 Vejle B   4 0 2 2 7 - 12 2