U12 vandt igen Golden League
Nyt fra U12

U12 vandt igen Golden League

21 maj 2019

U12-drengene vandt endnu engang Golden League i sikker stil, da de slog OKS med 10-2 i sidste runde.

U12 – Golden League Platin
Søndag 19. maj kl. 14:45, Ådalen.
OB – OKS 10-2 (4-1)
1-0 William Martin (Jonathan Bisgaard) (3.)
2-0 Oskar Holst (William Mahler) (6.)
3-0 William Martin (Fimm Nathiban) (7.)
3-1 OKS (11.)
4-1 William Martin (Tobias Hansen) (17.)
5-1 Tobias Hansen (Magne Nyegaard) (28.)
6-1 William Martin (Tobias Hansen) (29.)
7-1 Fimm Nathiban (32.)
7-2 OKS (38.)
8-2 William Martin (Magne Nyegaard) (42.)
9-2 William Mahler (William Martin) (45.)
10-2 Tobias Hansen (48.)

OB´s trup:
Marcus Eskildsen, Jonathan Bisgaard, William Martin, William Mahler, Fimm Nathiban, Tobias Hansen, Oskar Holst, Richard Emil Helveg, Magne Nyegaard.

Kampens forløb:
Søndag eftermiddag gik akademiets yngste striber på banen, med følelsen af at de på trods af en sejr i seneste opgør mod OKS havde noget at revanchere. Præstationen forrige gang var ganske enkelt ikke god nok, derfor var det et tændt OB-hold, der tog imod okserne i endnu et lokalopgør. Kampen skulle vise sig fra første til sidste fløjt at være ganske underholdende, hvis man som de fleste fodboldtilhængere kan lide målrige kampe. OB-mandskabet var her, der og alle vegne i et opgør hvor man i al ydmyghed må konstatere at hjemmeholdet på dagen var bedre i alle spillets facetter. OKS skal have ros for deres evige arbejdsindsats i kampen, og på trods af en skadesplaget trup lykkedes det dem på intet tidspunkt at give op. Sejren betød at OB endnu engang lykkedes med at vinde platinrækken i Golden League denne gang i en ren fynsk række.

Næste kamp:
Træningsstævne i Middelfart, 25-26 maj.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik