U12 vandt underholdende lokalopgør
Nyt fra U12

U12 vandt underholdende lokalopgør

16 sep 2019

Der var masser af flot, offensivt spil fra begge mandskaber, da OB U12 i weekenden slog Marienlyst med 6-2 i et særdeles underholdende opgør.

U12-ligaen
Søndag 15. september, kl. 12.00, Ådalen
OB-Marienlyst 6-2 (2-0)
1-0 Asger Rasmussen (Lucas Bryde) (15.)
2-0 Malthe Dethlefsen (Lucas Bryde) (18.)
3-0 Nicklas Kelek (Malthe Dethlefsen) (34.)
3-1 (35.)
4-1 Lucas Bolvinkel (Malthe Dethlefsen) (38.)
4-2 (46.)
5-2 Tristan Panduro (54.)
6-2 Malthe Dethlefsen (Kevin Møller) (58.)

Kampens forløb:
Søndag middag tog U12-drengene efter en godkendt weekend på Frederiksberg til NOVI CUP imod samarbejdsklubben Marienlyst i Den Jysk Fynske Liga. Fra første fløjt var det Striberne, der satte sig på kampen med flotte opspil og flere scoringsmuligheder.

Der manglede på ingen måder chancer til OB-drengene, og derfor var det også fuldt fortjent, at der efter 20 minutters spil stod 2-0 på måltavlen. To gennemspillede scoringer, hvor Lucas Bryde Bolvinkel begge gange lagde op til de to holdkammerater Asger Rasmussen og Malthe Dethlefsen.

Efter OB-scoringerne var det som om, at modstanderne fra Marienlyst tog skeen i den anden hånd. Deres spil blev hævet til et højere niveau, og de pressede hårdt på i de sidste ti minutter af halvlegen, hvor de også kom til flere store chancer. En stærkt spillende Hubert Jørgensen var således stærkt medvirkende til, at OB kunne forsvare føringen på 2-0, for Marienlysts sidste ti minutter af halvlegen havde helt afgjort fortjent bedre.

Anden halvleg startede som en jævnbyrdig affære, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Både OB og Marienlyst prioriterede det offensive spil, og det gjorde det til en særdeles seværdig omgang fodbold, hvor tilskuerne i det første kvarter af anden halvleg blev forkælet med fire scoringer; to til hvert hold.

I de sidste ti minutter var det dog Striberne, der igen satte sig på spillet, og på scoringer fra Tristan Panduro og Malthe Dethlefsen blev der lukket og slukket for det underholdende opgør, som endte 6-2 til Striberne.

Kommentar fra assistenttræner Kasper Lund:
Vi har I disse uger haft meget fokus på vores possessionspil, hvilket tydeligt ses i denne kamp. Vores bevægelse for hinanden og spil med få berøringer lykkedes rigtig godt, hvilket medvirkede til, at vi lavede så flotte, velspillede mål.

Vi har til tider haft problemer med, at vi for tidligt søger mod mål, men i denne kamp var det helt det modsatte. Vi havde ro på i vores opbygningspil, og turde spille oppe på deres halvdel, samtidig med at vi havde en offensiv tilgang til spillet.

Jeg vil især gerne rose en velspillende Faris Music, der havde masser af ro på bolden, og tog de rigtige beslutninger nede fra forsvaret af. Det er med til at vores opbygningspil lykkedes, og at vi var gode til at holde fast i bolden. Men gæsterne fra Marienlyst skal også have rosende ord med på vejen, de var som altid medvirkende til, at det blev en god og seværdig fodboldkamp, som vi udviklingsmæssigt har fået rigtig meget ud af.

OB’s holdopstilling
Hubert Jørgensen – Asger Rasmussen, Faris Music, Kevin Møller – Lucas Bolvinkel, Kevin Celik – Tristan Panduro, Nicklas Kelek
Bænken: Malthe Dethlefsen, Ludvig Dresbøll, Victor Abildgaard

Næste kamp:
Søndag 22. september, kl. 11.00, Middelfart-OB, MG&BK’s anlæg

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik