U12 holdfoto i Kbh

03.09.2018 09:38

Syv sejre og et enkelt nederlag blev det til for U12-drengene, der vandt alle kampe indtil finalen ved Niels Hald Cup.

Til Niels Hals Cup i København, der er det uofficielle Danmarksmesterskab, endte OB’s U12-drenge som nummer 2. Efter en suveræn præstation på førstedagen og i de første fire kampe lørdag, løb kræfter ud i finalen, hvor det blev til at klart nederlag til KB på hele 5-1. Derfor måtte drengene rejse hjem med en sølvmedalje, selvom der undervejs var spillet noget af det bedste U12-fodbold fra et OB-hold, som cheftræner Nicolas Arvid Hedeman nogensinde har set.

- Inden turneringen startede, vidste vi godt, at vi var regnet blandt de absolutte favoritter. Det skulle afgøres mellem os og de store sjællandske klubber, og sådan blev det også. I semifinalen synes jeg personligt, at vi udraderer FC Nordsjælland fuldstændig på alle parametre. Samme skæbne overgår os i finalen mod KB, hvor vi også må sige, at kræfterne var sluppet helt op.

- Det blev desværre lidt en skamplet på en turnering, hvor vi - især på finaledagen - spillede noget af det mest besnærende U12-fodbold, jeg har været vidne til i mine seks år i og omkring U12-årgangen i OB. Det er en ærgerlig fornemmelse dagen derpå, for vi var så tæt på og alligevel så langt fra.

Søndagens resultater:
OB-Roskilde 7-3
OB-Slagelse 2-0
Kvart: OB-HB Køge 4-0
Semi: OB-FCN 3-1
Finale: OB-KB 1-5