IMG_4841

10.09.2018 11:40

Der var massivt stribet spilovertag, men ineffektivitet gjorde, at det kun blev til en enkelt scoring, da OB U13 vandt i Farum.

U13 træningskamp
Søndag d. 9. september 2018, Farum
FCN – OB 0-1 (0-0)
51 min. 0-1 Tobias Lund Jensen  

OB’s trup til kampen:
Janus Holm Land, Malte Hedegaard, Bertram Johansen, Mikkel Merlin, Tobias Lund Jensen, Max Andersen, Elvar Örn, Lauge Carstensen, William Kjersgaard, Nikolaj Juul (MG & BK), Jonas Lauritzen (Strib IF), Fimm Thiban (U12), David Assing (U12) og William Martin (U12)

Kampens forløb:
Det var en flot spillet kamp mellem to gode hold. To hold med hver deres klare stil. Spillet foregik mest på nordsjællændernes banehalvdel, og de havde svært ved, at få flyttet bolden fremad, mens OB-holdet var gode til at fastholde bolden på modstanderens halvdel.

Igennem hele kampen væltede OB’erne sig i store chancer, og kunne vel sagtens have scoret langt flere mål. Skarpheden og det fornødne held manglede dog på dagen. Da det ikke kunne lykkedes at score i åbent spil, skulle der en standardsituation til, for at få bolden det sidste stykke over stregen. Et veludført frispark fra Tobias Jensen sejlede ind forbi målmanden.

Kommentar fra Niklas Vincentz:
At sejren blot blev på 1-0, må siges at være noget misvisende, for drengene havde virkelig fortjent bedre. De spillede en fantastisk flot kamp og overstrålede FCN i stort set alle af spillets facetter, det værende sig både med og uden bold. Vi væltede os regulært i store chancer, men manglede lige den sidste skarphed og kynisme i afslutningsfasen.

Derudover havde vi igen succes med vores U12-spillere i U13-regi. Til denne kamp havde vi tre U12 spillere med, hvoraf to af dem startede inde. De gjorde alle tre god figur, og det er virkelig fedt at se, hvordan de kan indgå i spillet på et højt U13-niveau.