IMG_5405

25.03.2019 16:51

U13-drengene dominerede fra start til slut, da det lørdag blev til en sejr på 2-0 over Dalum i U13 Liga 1.

U13 Liga 1
Lørdag d. 23. marts, kl. 10:00, Ådalen
OB – Dalum IF 2-0 (1-0)
21. min. 1-0 min. Elvar Örn
31. min. 2-0 William Martin (U12)

OB’s trup til kampen:
Janus Land, Malte Hedegaard, Nicolai Hein, Mikkel Merlin, Max Andersen, Elvar Örn, Mikkel Søfeldt, Lauge Carstensen, Magnus Andersen, Magnus Nielsen, William Kjersgaard, Cornelius Olsson, William Martin (U12) & Gustav Wulf (U12)

Kampens forløb:
U13-drengene tog lørdag formiddag imod Dalum IF hjemme i Ådalen. Det var striberne, der satte sig på spillet fra første fløjt, og gæsterne fra Dalum forsvarede sig dybt, men særdeles godt. Derfor var det et OB-hold, der havde bolden meget, men som havde store udfordringer med at skabe chancer mod Dalum-mandskabet. Således gik der 21 minutter, før striberne kom foran med 1-0 efter et frispark i venstre side.

Fra anden halvleg satte OB sig endnu mere på kampen, og allerede to minutter inde i anden halvleg blev det reelt set afgjort, da U12-spilleren William Martin bragte OB foran med 2-0.

Herefter skete der ikke det store – OB ville tage sejren og de tre point, mens Dalum ville kunne tage fra Ådalen med æren i behold. Således endte det med 2-0 til OB, efter en kamp med massiv stribet dominans.

Kommentar fra Niklas Vincentz:
Det var fint med en sejr over et godt kæmpende Dalum hold. Vi vidste godt på forhånd, at dette kunne blive en lang kamp, da vi i størstedelen af kampen skulle angribe mod en rød mur. Vi var sikre på bolden og i boldomgangen, men vi havde svært ved at fastholde spillet tæt på deres felt i længere perioder, og vores afslutningsspil var desværre ikke afstemt til opgaven. Vi er glade for endnu en sejr og håber at kunne sætte en lang stime sammen, da det er forventningerne til os såvel internt som eksternt.

Næste kamp:
Onsdag 27. marts, kl. 18:45, OB – MG&BK, Ådalen