16.06.2019 12:15

U14-drengene slog FC Köln med 2-0, så nu er striberne klar til semifinalen, hvor vi skal møde Hannover 96.

Prüßner Cup 2019 (1 x 30 min.)
Søndag 16. juni, kl. 10:45, Mennighüffen
OB - FC Köln 2-0
1-0 Law Tam Khuu (4.)
2-0 Elias Hansborg (9.)

Kampens forløb:
Opgaven mod Köln var til at forstå. Der skulle point på kontoen, så ville vi være klar til semifinalen, mens Köln omvendt ville stjæle pladsen fra os, hvis de vandt kampen.

Derfor var det en flok OB-drenge med masser af gåpåmod, der gik på banen, og allerede efter fire minutter var striberne på sejrskurs. Markus Jensen sendte et frispark ind i boksen, som Law Tam Khuu med ryggen dirigerede i mål.

Bare fem minutter efter blev føringen så fordoblet. Markus Jensen fandt Elias Hansborg, og han knoklede sig forbi forsvaret, inden han med tåen bankede bolden over i det modsatte målhjørne til 2-0.

Herefter blev den sat på cruise control. OB var det bedste hold, og der blev også fortsat produceret et par chancer. I slutfasen nærmede Köln sig en reducering på et hjørnespark, men i åben spil blev de aldrig farlige, og det endte med en både flot og fortjent OB-sejr på 2-0.

Dermed er vi klar til semifinalen, hvor vi klokken 13:05 møder Hannover 96, som vandt den anden pulje med maksimumpoint. I den anden semifinale spiller Hertha Berlin mod Schalke 04.

OB’s startopstilling:
Rasmus Lehrmann - Jakob Grubbe, Andreas Tomaselli (Albert Kotsis, 19’), Samuel Juel, Marcus McCoy (Lauritz Dauerhøj, 23’) - Law Tam Khuu (Malthe Lorentzen, 23’), Théo Hansen, Magne Clement, Valdemar Grymer (Hjalte Hemmingsen, 15’) - Markus Jensen, Elias Hansborg (Niclas Vestby, 13’)
Bænken: Emil Andersen, Lauritz Dauerhøj, Hjalte Hemmingsen, Albert Kotsis, Niclas Vestby, Malthe Lorentzen

Næste kamp:
Søndag 16. juni, kl. 13:30, OB - Hannover 96 (semifinale)

Husk, at du kan følge med i liveopdateringer fra semifinalen på vores Facebook-side, som du finder lige her.