U14 smed point i sidste sekund
Nyt fra U14

U14 smed point i sidste sekund

29 apr 2019

U14-drengene måtte i weekenden nøjes med 2-2, da Haderslev var forbi i U14-Ligaen. Sønderjyderne udlignede i kampens sidste minut.

U14 Liga 1
Søndag d. 28. april, Ådalen
OB - Haderslev 2-2 (0-1)
0-1 Haderslev (20.)
1-1 Law Tam Khuu (50.)
2-1 Elias Hansborg (62.)
2-2 Haderslev (70.)

Kampens forløb:
OB’s U14-drenge havde søndag besøg af Haderslev i U14-ligaen, og striberne satte sig fra start af på kampen, og kom hurtigt frem til flere store målchancer. Effektiviteten manglede dog, og i stedet var det gæsterne fra Haderslev, som efter en flot solopræstation bragte sig foran tyve minutter inde i kampen.

I anden halvleg var det igen OB, der var det bedst spillende hold, og striberne fortsatte med at spille sig frem til chancer – og fik først udlignet, inden det med otte minutter tilbage af kampen blev 2-1 til Bo Nielsens tropper.

Striberne fortsatte med at trykke på, og drengene gik efter at lukke kampen med en scoring til 3-1. Det lykkedes ikke, og i stedet straffede gæsterne OB i kampens sidste minut, da de på en omstilling udlignede til 2-2.

Kommentar fra Bo Nielsen:
Vi havde desværre udfordringer med at få udnyttet vores chancer, så vi kunne få det resultat, vi havde fortjent. Bortset fra det spillede vi en god kamp, hvor der var gode muligheder for at øve os i spillet med bolden, for den havde vi meget.

Holdet:
Rasmus Lehrmann - Marcus McCoy, Andreas Tomaselli, Albert Kotsis, Lauritz Dauerhøj - Law Tam Khuu, Theo Hansen, Hjalte Hemmingsen, Valdemar Grymer - Elias Hansborg, Markus Jensen
Bænken: Mikkel Merlin (U13), Jakob Grubbe, Lucas Dyrelund

Næste kamp:
Lørdag 4. maj, kl. 13:00, OB – Ringkøbing IF, Ådalen

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik