Annonce
Annonce
U14 til stor turnering i Portugal
Nyt fra U14

U14 til stor turnering i Portugal

19 nov 2021
Annonce

I denne weekend er vores U14-drenge i Portugal, hvor vi deltager i en stærkt besat turnering, hvor PSG og Juventus er blandt de andre deltagende mandskaber.

Annonce

OB – PSG. Det er første kamp for vores U14-drenge, når de fredag aften tager hul på en stærkt besat international turnering, der spilles i portugisiske Portimao, der er beliggende på Algarvekysten.

Striberne rejste torsdag fra Billund til Lissabon via Frankfurt, og efter en lang rejsedag landede drengene i Lissabon sent på aftenen. Her stod den på en enkelt overnatning, inden de fredag formiddag er rejst fra Lissabon til Portimao, som er en rejse på små 300 kilometer.

Fredag aften klokken 19.00 venter første kamp for Striberne, og det er en stor udfordring, der venter, når den franske storklub, PSG, er modstanderen. Umiddelbart efter PSG-kampen spiller drengene næste kamp, hvor der venter et opgør mod Football Ambitions, der er et foldboldakademi fra Amsterdam.

Derudover er OB i pulje med et akademi fra USA og Saudi Arabien, mens det sidste hold er S. C. Olhanense fra Portugal. Disse tre kampe spilles lørdag, inden der er placeringskampe søndag.

Foruden PSG er der flere store klubber med i turneringen, hvor de mest kendte er Juventus, Porto, Benfica og PSV Eindhoven.

I turneringen spilles der kampe af 1 x 35 minutter, og vi ønsker vores unge drenge held og lykke med kampene i aften!

Annonce