IMG_4345

02.04.2019 09:59

U14-drengene vandt søndag med 3-0 over FC Sønderborg hjemme i Ådalen, det var stribernes tredje sejr og tredje clean sheet i denne sæsons tre første kampe.

U14 Liga 1
Søndag 31. marts kl. 13:00, Ådalen
OB - FC Sønderborg 3-0 (0-0)
55. min. 1-0 Elias Hansborg, Straffe
60. min. 2-0 Andreas Tomaselli (Elias Hansborg)
63. min. 3-0 Elias Hansborg (Valdemar Grymer)

OB’s startopstilling:
Emil Rygaard - Jakob Grubbe, Andreas Tomaselli, Marcus McCoy, Lauritz Dauerhøj - Magne Clement, Theo Hansen, Hjalte Hemmingsen, Malthe Lorentzen - Elias Hansborg, Markus Jensen
Bænken: Albert Kotsis, Lucas Dyrelund, Valdemar Grymer

Kampens forløb:
U14-drengene tog søndag imod FC Sønderborg hjemme i Ådalen. I de to første kampe i denne sæson havde striberne hentet seks point, og målscoreren lød på suveræne 9-0.

Mod FC Sønderborg kom striberne ud, og de lagde fra første fløjt et høj pres på FC Sønderborg. Det resulterede i flere store chancer, men effektiviteten manglede, og første halvleg sluttede uden scoringer.

I anden halvleg fortsatte Bo Nielsens tropper med at presse spillet ned mod FC Sønderborgs mål, men gæsterne forsøgte at straffe striberne på et par omstillinger.

Et OB-hold der i de første to runder havde holdt clean sheet, viste dog, at det ikke var tilfældigt, og de var gode til at få lukket ned for deres omstillingsforsøg.

Godt tyve minutter inde i anden halvleg fik striberne så endelig hul på bylden, da Elias Hansborg sparkede et straffespark i kassen. OB fortsatte med at presse på, og der blev hurtigt scoret til både 2-0 og 3-0, som endte med at blive kampens slutresultat.

Kommentar fra Bo Nielsen:
Det var en kamp, som vi havde forudset, hvor Sønderborg gerne vil ramme os på omstillinger, men stor ros til drengene, for at være gode i både genpres og restforsvar, når vi mistede bolden. Det gav Sønderborg dårlige betingelser for en god omstilling. Vi bliver ved med at holde fast i bolden og presse på for målene og lykkedes heldigvis med, at få udbytte af de mange chancer i kampen.

Næste kamp:
Søndag 7/4 kl. 11:00, Vejle – OB, VB Parken