IMG_8289

17.11.2022 07:36

Trods dominans i store dele af kampen blev det til et knebent nederlag for U15-drengene i Ådalen.

U15-Ligaen, Runde 13
Onsdag den 16. november kl. 15:00, Ådalen

OB – F.C. København 0-1 (0-1)
0-1: William Agerlin Nørløv (4.)

Advarsler:
F.C. København: Abdul Lamin Daramy (84.)

Kampens dommer:
Lukas Eriksen

Kampens forløb:
Der var lagt op til et sandt topbrag, da U15-ligaens to tophold trådte ind på Ådalens kunstgræsbaner onsdag eftermiddag. Fra første minut lagde FCK massivt pres på de unge striber, hvilket resulterede i flere store chancer til udeholdet i kampens begyndelse.

Kun få minutter skulle der gå, før FCK kunne se bolden i OB’s net. En chance der byggede på et flot indlæg fra kanten mod bagerste stolpe og videre forbi en chanceløs Tobias Elnegaard i målet. FCK blev ved med at presse på i begyndelsen af første halvleg, hvor en clearing på stregen var det eneste, der holdt dem væk fra en 2-0-føring.

Herfra begyndte OB at sætte sig mere på spillet, og de kom også frem til flere chancer i løbet af første halvleg. Dog uden at blive helt farlige.

I anden halvleg blev OB ved med at presse på. Allerede efter få minutter stjal Hjalte Boe bolden og kom frem til en fremragende chance, men bolden gik ikke i mål.

Den indtil da farligste chance kom efter en times spil, da OB hamrede bolden på overliggeren. Få minutter efter kunne man igen høre lyden af bolden på plankeværket, denne gang var det Magne Hansen, der sendte bolden på stolpen.

Chancerne blev ved med at være store for OB i  anden halvleg, hvor Yehya Abou-Lebde flere gange var blot få centimeter fra at udligne.

Efter en længere periode domineret af OB, kom FCK nærmest ud af ingenting ind i feltet, hvorefter dommeren dømte straffespark til gæsterne. Heldigvis formåede Tobias Elnegaard med en fantastisk redning at holde liv i kampen.

Frem mod slutfløjtet blev U15-drengene ved med at presse på, hvor Thomas Jensen til sidst kaldte Tobias Elnegaard med op på hjørnespark. Desværre var det ikke nok, og trods mange chancer til striberne endte kampen 0-1.

Kommentar fra U15-cheftræner, Thomas Skou Jensen:
- Udtrykket fra spillerne var godt, og når vi kigger på spillerchancer, var vi noget bedre end FCK. De får scoret i de fem minutter, hvor de er bedst, men ellers synes jeg ikke, de er bedst i resten af kampen. Vi mangler dog selv kvalitet i både beslutninger og afslutninger på den sidste tredjedel, sagde Thomas Skou Jensen efter kampen.

OB’s startopstilling:
Tobias Elnegaard, Noah Damsø, Lucas Bryde Bolvinkel, Kevin Kofi Bakke Møller, Magne Hansen, Hjalte Boe, Malik Jensen, Yehya Abou Lebde, Christian France Ponce, Victor Vestby, Sebastian Mørk

Bænken:
Hubert Jørgensen, Salem Strasevic (48.), Asger Lohmann Rasmussen (77.), Lucas Hansborg-Sørensen (71.)

Næste kamp:
Lørdag den 19. november kl. 12:00 mod Lyngby, Ådalen