DSC00383

06.03.2023 08:31

OB bød lørdag U15-ligaens nummer tre fra AGF velkommen til det fynske, hvor striberne bestemt ikke var i gavehumør. Striberne tog alle tre point med en sejr på 3-0.

U15-Ligaen
Lørdag d. 04. marts 2023, kl. 12:30, OB-Ådalen  

OB - AGF 3-0 (1-0)
Målscorer
1-0 Noah Damsø
2-0 Hjalte Boe (45.)
3-0 Hjalte Boe (68.)


Kampens forløb:
Lørdag middag var der dømt fodbold i Ådalen mellem U15-ligaens nummer to og tre, da AGF var på besøg i det odenseanske.

Umiddelbart var forventningen et intensivt og tæt opgør, men dette viste sig at kunne gøres til skamme.

I første halvleg var der flere gode muligheder for hjemmeholdet, der også omsatte chancerne til mål. Noah Damsø blev spillet fri på højre side, hvorefter han sparkede bolden i det korte hjørne til fortjent føring på 1-0.

OB havde flere gode chancer på træværket, men AGF-keeperen sikrede, at striberne kun førte 1-0 ved pausen.

Anden halvleg blev endnu mere dominerende for OB’s vedkommende, hvor de efter 45 minutter kunne udbygge føringen til 2-0. Efter et mere eller mindre perfekt spillet angreb, kom Hjalte Boe først på bolden og kunne sparke bolden i kassen.

Med knap ti minutter tilbage lukkede og slukkede Hjalte Boe kampen, da han på en assist fra U14-spilleren, Lukas Leegaard, sparkede bolden i mål til en overbevisende sejr på 3-0.


Gennem hele kampen udviste OB overblik og kontrol, hvorfor sejren aldrig var i fare.


Kommentar fra cheftræner, Thomas Skou:

- En virkelig god indsats af spillerne i dag, hvor der aldrig var tvivl om sejren. Samtidig var der et rigtig godt mix af kvalitet ud fra spillestil, men også individuelle kvaliteter. Blandt andet i forhold til Yehya Abou-Lebde assist til 1-0 og 1-1 fra begge vores backs.

OB’s holdopstilling:
Marcus Eskildsen – Noah Damsø, Lucas Bryde Bolvinkel, Sebastian Mørk, Viktor Bender Larsen, Emil Knoldsborg-Johansen, Yehya Abou-Lebde, Lucas Hansborg-Sørensen, Hjalte Boe, Magne Hansen, Salem Strasevic

Bænken:
Hubert Jørgensen, Christian France Ponce, Lukas Legaard, Mads Haiberg Jørgensen

Næste kamp: 
OB-SønderjyskE, lørdag d. 11. marts 2023, kl. 12:30, OB-Ådalen